Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Politikere i øjenhøjde

Af Tom Ekeroth, mandag den 21. oktober 2013 kl. 08.00

Både ødselhed – i hvert fald for andres penge – og mangel på fornemmelse for virkeligheden er politiske dødssynder.

I øjeblikket kigger jeg på en mængde af partiernes lokale hjemmesider, hvor kommunalvalgets kandidater bliver præsenteret. Som regel får man også i (selv)portrætterne noget privat. 

Det er spændende læsning: Her er både de bofaste, der har levet deres liv nærmest hvor de blev født, og så dem der har været omkring. Dem, der arbejdsmæssigt vidste fra første øjeblik hvad de skulle og fulgte det snorlige og dem der er kommet af kringlede veje til, hvor de er nu.  

Og det helt private: Navnene på ægtefæller og på børn, og når de skriver om familien er tillægsordet ”dejlig” uden konkurrence det mest brugte. Tilsammen er det fortællingen om de danske lokalpolitikere, og deres forskellighed til trods, må man sige, at de har valgt hverdagen. De er almindelige, og mange af dem kunne man godt forestille sig at tage en fadøl eller en kop kaffe med (begge dele for egen regning) efter fyraften.

Først og fremmest er det politikere i øjenhøjde, man kan se dem for sig, selv om man ikke lige har været i nærheden af deres kommune, og man ved, at de kan se os. Der er langt fra Helle på Rådhuset og Lars fra økonomiudvalget til Lars og Helle på Borgen.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Politikere i øjenhøjde Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger