Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Pjæk eller praktisk

Af Tom Ekeroth, mandag den 17. februar 2020 kl. 11.00

Vi begynder et lidt usædvanligt sted: Hos Pippi Langstrømpe på Kurre-kurre-dut-øen. Hendes pæne kammerater Tommy og Annika har været syge meget af vinteren og har fået lov til at tage med Pippi til øen, hvor hendes far er …..høvding. Søskendeparrets forældre er ikke bekymrede og synes det er godt at ungerne kan blive raske og solbrændte. Det skaber tilsyneladende heller ingen problemer i skolen. Eller diskussion.

Det ville det have gjort i Danmark, hvor det er sæson for diskussionen om børnenes vinterferie, som en del forældre vælger at placere, som de vil, for at undgå de tårnhøje priser i sneen.

For selv om det hedder ”skolernes vinterferie” og ikke ”skolernes skiferie”, så er det priserne på rejser, der er hovedargumentet for at vælge praktisk/økonomisk.

Blandt dem, der betragter det som ”pjæk” eller udslag af mig-først-forældres tankegang er argumentet mod den alternative ferie, at børnene mister noget læring og at det er svært at planlægge for lærerne, når halvdelen af klassen flyver og farer, som de vil.

Med fare for at fremstå tåbelig: Kunne det faktisk lade sig gøre at tildele forældre en ugens vinterferie som frit valg? Bøvlet, javist og kun en tåbe frygter ikke at skulle beskæftige sig med ferieplanlægning, men nogen virksomheder lykkes dog med den type fleksibilitet.

Og måske skulle vi beskæftige os med det, som er et større problem: At nogen børn aldrig kommer på ferie, fordi der ikke er penge til det.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Pjæk eller praktisk Felter med * skal udfyldes
 

Valgfrie vinteruger til skolebørnene

Af:Mona Madsen, Rudersdal Kommunalbestyrelse - Den17.02.2020 kl. 13:14Anmeld kommentar

Umiddelbart lyder det besnærende, at ungerne kunne få tildelt en valgfri uge, så de ikke alle skal ud i samme dyre skiferie-uger. Men hvem bliver Sorteper? Det gør lærerne... Så derfor vil det næppe få opbakning i skoleverdenen.

Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger