Redaktørens stemme Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Partihop og personaleledelse

Af Tom Ekeroth, tirsdag den 18. april 2017 kl. 07.00

Det at skifte parti, ”partihop”, er blevet hverdag, men jo tættere på kommunalvalget vi kommer, jo større bliver interessen, dramaet og mediebevågenheden. Alligevel ville det være en fordel, hvis vi kunne se med større nøgternhed på fænomenet og se det som noget, der er kommet for at blive – både i landspolitik og i lokalpolitik.

Der er flere årsager til partihop. Her er nogle enkelte: 

Man er ikke længere på linje med partiet.

Man kan opnå en større indflydelse ved at bryde med sit parti og indgå nogle andre alliancer. Her er det nogle gange borgmesterposten, der kan være i spil.

Man føler sig dårligt behandlet af sin politiske chef eller sin partiorganisation.

Der kan mobiliseres megen forargelse over partihop, men hvis man nu for eksempel synes, at man har gjort et godt stykke arbejde og så ikke bliver honoreret for det, når partiet skal opstille listen, skal man så skjule sin irritation i lydighed over for partiet? Eller skal man følge sin loyalitet over for det arbejde, man synes, man har gjort for borgerne?

Eller hvis man føler sig udsat for dårlig personaleledelse? En borgmester eller gruppeformand, der aldrig får øje på det gode arbejde, man gør? Skal man bare blive og holde mund?

Ja, selvfølgelig, vil nogen sige og så måske alligevel kigge sig bekymret over skulderen. Men tiden er ved at løbe fra det at ”rette ind”. Langt de fleste kommunalpolitikere er ildsjæle og resten har været det, og man skal have ilt for at kunne blive ved med at brænde.

Og i kommunalpolitik betyder personen, så meget, at det kan overskygge partiet, også når de vrede og forargede siger ”jamen, borgerne har stemt på ham eller hende som medlem af det og det parti”. Men sådan er det jo netop ikke nødvendigvis.

I bogen ”KV 13” har forskerne beskæftiget sig med partihop. Her er det klart at det er forbundet med risiko i forhold til genvalg, men også, at det fortrinsvis er de ”lange spring” vælgerne straffer, altså dem fra den ene blok til den anden. Der findes eksempler på politikere, der fik rigtig gode valg, efter at have skiftet fra parti til f.eks lokalliste.  

Man kan godt prøve at lave regler, men ingen lovgivning kan forhindre partihop eller kup for den sags skyld.

Og så er det måske værd at huske, at en af de største politiske begavelser i det 20. århundrede, Winston Churchill, præsterede to partihop i sin karriere.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Partihop og personaleledelse Felter med * skal udfyldes