Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Øv-historie

Af Tom Ekeroth, mandag den 27. maj 2013 kl. 10.00

Det er en rigtig øv-historie, at man som pædagog i nogle københavnske institutioner kan ringe ind og sige, at man har en ”øv-dag” og så tage en syge-fridag, som i mere robust sammenhæng vel kan kaldes en pjækkedag.

Det er en øv-historie, fordi den skæmmer et stadig tydeligere billede af offentligt ansatte som hårdtarbejdende  og engagerede medarbejdere.

Berlingskes historie dokumenterer, at problemet findes, men ikke hvor stort det egentlig er. Måske er det en rest af en syg arbejdskultur, som tidligere var mere udbredt, også på store industrivirksomheder. Det var steder hvor man sagde, at her arbejdede 8000, men der var 10.000 ansatte. De tider er forbi, og rigtig mange steder gør man en indsats for at sænke sygefraværet

Der er ikke nogen tvivl om, at denne type fravær er et ledelsesproblem, og at det er en ledelsesopgave at gøre noget ved det. Lige som der er mennesker, som har ondt i livet, så er der folk, der af mange forskellige grunde har ondt i arbejdslivet, men det er misforstået omsorg at lade dem melde sig ud af det. 

Jeg er ret vild med stadsdirektør Niels Højbjergs udtryk ”voksenspjevs”. Det skal selvfølgelig bekæmpes, for helt fundamentalt, så er det ikke synd for nogen, at de har et arbejde. Man har fortjent sin løn, sine fridage, sine ferier, sine lønstigninger. Man har aldrig ”fortjent” en sygedag.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Øv-historie Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger