Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Og nu kommer inklusionen

Af Tom Ekeroth, mandag den 13. august 2012 kl. 09.17

Sommeren er så småt ved at gå over i sensommer, og vi er ved at tage afsked med agurketidens interessante debatter og farverige føljetoner: Omskæring, Enhedslistens sande kulør, mens dramaet om Vejlegården formodentlig varer i lang tid endnu. Snart kommer de store debatter, blandt dem inklusions-debatten. En af de vigtigste og sværeste i landet.

Vi begynder lige et andet sted. Kære læser, har du været til et forældremøde? Og det er altid gået godt, i konstruktiv samarbejdsånd tackler I problemerne? Lucky you, det er ikke de samme møder, jeg har været til.  Dem, jeg overværede, bestod ofte af begavede mennesker, der sagde idiotiske ting. Og jeg selv, som sagde idiotiske ting. I samme afslappede stemning som hos et hjemmebanepublikum under en nedrykningskamp.

Men det er altså også forsamlinger af typen, der skal overbevises og være med til at skabe inklusion. Udfordrende, når nogle af dem har svært ved at acceptere, at der rent faktisk er andre børn i klassen end deres egne og så lige børnenes nærmeste kammerater.

Udfordrende, fordi en del af dem er parat til at gå langt  for at få deres vilje. Udfordrende, fordi argumentet om, at man ikke vil bruge sine børn som gidsler, er så nærliggende, og der stort set altid er en privatskole lige om hjørnet.

Men der er ikke nogen vej udenom. Op mod 50.000 børn, der tidligere har gået i specialklasser, skal fremover undervises i den almindelige folkeskole. Så det er ikke et ja eller nej, men et ”Hvordan?” til inklusion. På grund af pengene, for specialundervisningen koster ikke længere spidsen af en jetjager, men jetjageren. På grund af pædagogikken, fordi der ikke er nogen vej udenom, hvis vi ikke ønsker en skole, hvor vi alle ekskluderer.  Andre eller os selv. 

Men der er også et par positive træk, noget at bygge på. Folkeskolen er trods voldsomme bank en af Danmarks stærkeste konstruktioner, folkets skole. Og forældrene? Man kan ikke komme udenom, at forældrene som gruppe (hvad de selvfølgelig aldrig bliver) har et  enormt engagement i deres børns skolegang. Så den positive udlægning er: Ja, inklusion kan lade sig gøre. Men det bliver ikke uden råben og skrigen.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Og nu kommer inklusionen Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger