Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Mørkets kostbare fyrster

Af Tom Ekeroth, mandag den 15. juni 2020 kl. 08.00

Man ser det for sig: I store sorte biler – sikkert benzinædende suv’er – ankommer konsulenterne til en kommune et sted i landet. I skarptskårne Brooks Brothers-habitter træder disse mørkets fyrster ind på rådhuset, bemægtiger sig borgmesterkontoret, hvor de i de næste timer besnærer politikere og kommunens ledelse med deres skarpeste våben powerpoints og varm luft. Så forlader de kommunen med de truende ord: Vi sender regningen. Og alle ved, at så skal der fyres 40 sosu’er for at dække den.

Eller rettere: Sådan ser Finansministeriet formodentlig kommunernes brug af konsulenter. Det må være baggrunden for kravet til kommunerne om at spare 500 mio. kr. i 2021 på eksterne konsulenter. I 2025 skal forbruget være sænket med en milliard. Det kan vi ikke, siger borgmestrene i en rundspørge, som Danske Kommuner har foretaget. Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen rammer helt centralt. Han siger:

”Det er meget fordomsfuldt at tro, at vi bruger penge på noget, der ikke er nødvendigt”.

Men hvor fra kommer forestillingen om de overflødige og dyre konsulenter, som suger pengene fra de varme hænder til sig? Kunne det være, fordi det er sådan, virkeligheden er i staten?

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Mørkets kostbare fyrster Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger