Redaktørens stemme Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Modige politikere

Af Tom Ekeroth, onsdag den 9. oktober 2019 kl. 08.00

Man hører tit bemærkninger som "det skal kunne stå på et A4-ark". Når virkeligheden så indtræffer bliver det alligevel til mere. Meget mere. Massive mure af papir, som ingen derefter bestiger.

Men i Ikast-Brande har Børne- og Undervisningsudvalget gjort det. En ny børne- og ungepolitik: Et ark med otte sætninger og otte tegninger.

I første omgang var min reaktion "er det det?". Sådan som sikkert en del har sagt. Men så blev jeg begejstret over de syv modige politikere, som havde turde vælge det enkle, skåret igennem den foregående politiks 23 sider, fravalgt detailstyringen af medarbejderne.

I stedet for at liste rundt i maskinrummet har de valgt at være politikere og lave politik med en gigantisk tillidserklæring til medarbejderne.

Man kan sige meget godt om mesterlære og sidemandsoplæring, men jeg tror nu at det unge (gennemsnitsalder 34) og næsten helt nyvalgte udvalg til en vis grad har fravalgt det og er gået deres egne veje. Det er gået godt i det her tilfælde og jeg tror, at de kan tåle de hug, det siden kan give at have valgt det enkle og tillidsfulde. 

Man kan se politikken og læse mere om den i nr. 17 af Danske Kommuner, som udkommer på torsdag den 10. oktober 2019.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Modige politikere Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

redaktør

Tom blogger om kommunerne med mennesker, meninger og medier som omdrejningspunktet

Skriv hvad du søger