Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Ministeren uden bagland

Af Tom Ekeroth, mandag den 23. april 2018 kl. 08.00

Kommunernes indtjening på parkeringsbilletter og -bøder bliver mindre fra 2019. Staten snupper, en større andel af de penge, som kommunerne henter hjem på området. I alt skønner Økonomi- og Indenrigsministeriet, at det drejer sig om mellem 300 til 350 millioner kroner, der i fremtiden flytter fra de kommunale kasser og over i det statslige system.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har strammet op, så 70 procent af indtægten fra p-billetter og afgifter fra ulovlig parkering bliver modregnet i kommunernes bloktilskud. Indenrigsministeren fra det bilglade parti, siger:

– P-billetter må ikke være en pengemaskine eller skjulte skatter for kommunerne. 

Måske er der fordi ministerens kommunale bagland er yderste beskedent, at han ikke forstår hvad det handler om. Jacob Bjerregaard (S), formand for KL's miljø- og forsyningsudvalg, sagde efter at beslutningen var offentliggjort:

– Den nye aftale skader kommunernes mulighed for at forebygge trængslen i byerne og udvikle nye byområder. Det var et fornuftigt princip, at kommunerne kunne bruge parkeringsindtægterne til at bygge parkeringshuse og parkeringspladser, men nu bliver det meget vanskeligere at få skabt plads til de mange biler i byerne, fordi investeringerne fremover skal betales af skattekroner.

Det var så også ugen, hvor samme minister opgav af få en ny udligningsordning på plads og udskød den til efter et folketingsvalg. 

Politisk håndværk, nej snarere manglen på samme.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Ministeren uden bagland Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger