Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Men der kom en tekst

Af Tom Ekeroth, fredag den 11. juni 2021 kl. 12.30

Det er ikke nogen hemmelighed, at det specialiserede socialområde sluger penge. For lokalpolitikere er det heller ikke nogen hemmelighed, at økonomiaftalen ikke gav penge til området. Her kan jeg passende give ordet til Helsingørs konservative borgmester Benedikte Kiær, som krystalklart beskriver situationen:

­– Men der kom en tekst. Så i stedet for at regeringen og Folketingets ordførere render rundt og slår ud med armene, så er vi nu enige om, at der er et behov for at prioritere på området, så udgifterne kan holdes inden for den økonomiske ramme. Med den tekst må det være slut med at regeringen ­– og her tænker jeg især på socialministeren ­– og Folketingets ordførere holder op med at sige, at der er masser af penge i kommunerne.

Nu er det at prioritere ikke noget kommunalpolitikere er uvante med. Heller ikke hvor det gør ondt, og prioritering bliver der brug for. Handicaporganisationerne har allerede sagt deres mening. De kalder aftalen ”en fuckfinger til handicapområdet fra regeringen”.

Det bliver interessant at følge budgetlægningen i kommunerne, og det bliver endnu mere interessant at se om socialministeren kan stå ved sin del af aftalen, når mediestormene raser. Og det kommer de til.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Men der kom en tekst Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger