Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Ledelsesresistens

Af Tom Ekeroth, mandag den 22. april 2013 kl. 10.30

Jeg forestiller mig, engang om ganske få år, en skoleleder, der vågner med et skrig og siger til sin ægtefælle: ”Jeg havde et ganske forfærdeligt mareridt: Jeg drømte, at jeg havde ansat en ny lærer, Anders B. Christensen til samfundsfag, og da jeg sagde goddag til ham, var det første han sagde ”Det skal du ikke bestemme”.

Anders  Bondo Christensen satte med sit kommunikative selvmål sidste weekend atter engang fokus på spørgsmålet om lærerne er ledelsesresistente. Nu er en hvilken som helst faggruppe altid meget andet end sin formand, så det er svært at sige noget endegyldigt om.

Men lad os kigge lidt på det med ledelsesresistens. Som fænomen og helt uden adresse til lærerne. Da vikingerne på et tidspunkt belejrede Paris ville de indesluttede gerne tale med deres høvding. Svaret var ”Vi er alle høvdinge”.

Senere kunne man lige gå med til at vælge den fremmeste blandt ligemænd. Med ret til at gøre det af med ham, som man gjorde med kong Knud. Kongens spinfolk var noget bedre end modpartens, for han fik tilnavnet ”Den Hellige”.

Et klassisk eksempel på ledelsesresistens var typograferne i Det Berlingske Hus, på det tidspunkt borgerlighedens højborg. Selvfølgelig handlede det om løn, politik, arbejdstid, arbejde til så mange som mulig, men også om en stærk faglighed, der kunne tillade sig at nedlægge arbejdet, hvis en ulyksalig journalist var kommet til at ”røre ved blyet” – det var dengang man brugte blysats.

Det  var typograferne, der bestemte, hvor mange, der skulle være ansat i koncernen. Nogle har siden anslået, at der stort set var det dobbelte af,  hvad der var brug for. Det hele kulminerede i en 141 dage lang konflikt, der var ved at lægge avisen i graven.  

Allerede da den fandt sted i 1977 kunne man se konturerne af andre måder at producere aviser på. Og bestræbelserne på få dem udviklet tog voldsom fart.

Typografforbundet? Det eksisterer ikke mere.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Ledelsesresistens Felter med * skal udfyldes
 

Nej det handler om ledelsesresistens

Af:Tom Ekeroth, Danske Kommuner - Den24.04.2013 kl. 13:15Anmeld kommentar

Nej, som jeg har skrevet, er det uden adresse til lærerne, lige som jeg har skrevet, at man ikke kan sige noget om lærerne som faggruppe ud fra hvad deres formand siger. Det handler om "ledelsesresistens" som fænomen. Så der er ingen sammenligning.

lærerne, vikingerne og typograferne

Af:søren taaning, billedkunstner MFA - Den23.04.2013 kl. 07:00Anmeld kommentar

ganske tankevækkende for den organisation du repræsenterer at du sammenligner folkeskolen og lærerne, med det at være typograf i et avishus i 70érne og undersåt under en vikinghøvding.

Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger