Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Ikke stendød, men…

Af Tom Ekeroth, fredag den 4. december 2015 kl. 09.30

Efter det dobbelte nej i Struer og Holstebro må man sige, at selv om tanken om kommunesammenlægninger måske ikke er stendød (et udtryk man skal passe på med), så spræller den nok ikke ret meget.

DR havde ganske vist proklameret, at hver femte kommunalpolitiker mente, at deres kommune skulle søge en sammenlægning. Det viste sig, at det næppe drejede sig om ret mange flere end 200 politikere.

Efterfølgende også at de kommuner, hvor der var et stort ønske, deltes det ikke af den potentielle partner og så er man jo lige vidt, hvis det skal foregå på frivillig basis.

Og det skal det nok: Lars Løkke Rasmussen, der meget dygtigt fik Kommunalreformen skudt i gang og på plads, har andet at lave end at gå i gang med en reform.

Det var den britiske økonom E.F. Schumacher der lancerede udtrykket ”Småt er smukt” i 1973, og det er et synspunkt der deles af mange danskere.

Med den viden som bagtæppe og det dobbelte nej i Holstebro og Struer er der næppe mange, der vil vove den politiske pels med en folkeafstemning. De 98 kommuner vil i mange år frem have de grænser og det navn, som de har i dag.

Sammenlægningerne er jo dramaer og skygger lidt for de mange samanarbejder, af alle mulige slags, der foregår mellem kommunerne i dag på tværs af grænserne. Dem kommer der endnu flere af båret af den kreativitet og  samarbejdsevne, som præger danske lokalpolitikere.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Ikke stendød, men… Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger