Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

”Helt ude i hampen” er stendød

Af Tom Ekeroth, mandag den 5. september 2016 kl. 09.30

Der er rejst berettiget tvivl om sandheden i Karina Pedersens stærkt omtalte bog ”Helt ude i hampen”, som jeg anmeldte i nr. 21, og som jeg interviewede Karina Pedersen om i samme nummer. Noget af bogen er vel sandt og noget ikke, men det gør bogen uklar. Og ubrugelig som debatbog. I den genre er den stendød.

Jeg har det lidt lige som Egon, når Benny i Olsenbanden siger ”de har sgu taget røven på dig”. Om det så er forfatteren, Gyldendal eller min egen naivitet vil jeg lade stå hen. Som anmelder så jeg bogen som vreden fra en pige fra ghettoen, i familie med Yahya Hassan, men også en selvhjulpen mønsterbryder, der havde klaret sig selv, en debattør med benhårde meninger, der gerne ville rejse en debat. Det sidste er jo stadig rigtigt, men efter det karakterselvmord, som sagen er endt i, har Karina Pedersen forpasset sine chancer.

Debatten om de alt for mange, der er på passiv forsørgelse i et velfærdssamfund, der knager, er ellers væsentlig, uanset hvad man så måtte mene er årsagen. I det politiske landskab er der noget nær konsensus om, at det er godt at tjene sine penge selv, godt at have noget at stå op til om morgenen. Som Mette Frederiksen sagde:  ”Alt for længe har velfærdsstaten givet klienterne noget at leve af, men nu skal vi give dem noget at leve for”. Vi har isoleret grupper af mennesker i det danske samfund, den hjælp, som skulle bringe dem på fode igen, er i mange tilfælde endt som langvarig forsørgelse næsten efter den gamle romerske model. I stedet for brød og skuespil har man givet dem kontanthjælp og tv-underholdning. Og forvandlet dem til underholdning i programmer om førtidspensionister fra Nakskov, boligblokke på bistand og unge mødre.

Tilbage til Karina Pedersens bog. Når Gyldendal udsender en bog i sit kulturbibliotek, må man gå ud fra, at det er debat og ikke skønlitteratur. Man må også gå ud fra, at produktet er i orden. Hvis man i stedet havde valgt at udgive det som skønlitteratur, havde sagen været en anden. Litteraturhistorien er fyldt med bitre og meget let maskerede familieopgør. Og her er den personlige fortolkning jo forfatterens ret. Det er bare anderledes i en debatbog, som skal forestille at dokumentere noget.

”Helt ude i hampen” er vel havnet endnu længere ude i hampen, hvor Karina Pedersen og hendes familie i offentlighed diskuterer, om hun havde en seng eller ej, graden af hendes mors misbrug, om hun lod sig forsørge af sin mors kontanthjælp eller ej. Det ligner nærmest reality-tv.

Det er faktisk mest trist. Gyldendal kan jo gøre med bogen, hvad forlaget vil. Jeg beklager at have at spildt læsernes tid på sagen.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: ”Helt ude i hampen” er stendød Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger