Redaktørens stemme Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Grådighed er grimt

Af Tom Ekeroth, tirsdag den 11. juni 2019 kl. 10.30

Nærmest rituelt har medierne skrevet historierne om politikernes eftervederlag. Engang imellem får vi også historierne om kommunaldirektørers gyldne håndtryk. Nu skal man passe på med at karakterisere millionbeløb som småpenge, men hverken eftervederlag eller gyldne håndtryk kan konkurrere med antallet af cifre i det private erhvervsliv, og førende her må være direktør for Nets, Bo Nilsson. 

Først fik han takket være et incitamentsprogram 600 mio. kr. og nu står han takket være et aktieprogram til en gevinst på omkring 1,9 mia. kr. ifølge flere erhvervskommentatorer. Nå ja, løn får han jo også.

Nets er en betalingskoncern, som administrerer Dankort og Nem-id. En forretning, der bare ruller og ruller. Et privat firma, men et firma som reelt har monopol. Så Bo Nilsson løber ikke nogen vanvittig risiko og har jo på dette tidspunkt flere penge end de fleste vil være i stand til at bruge på et helt liv. Dybest set har han jo heller ikke skabt noget, bortset fra en formue for sig selv.

I filmen "Wall St." siger hovedpersonen Gordon Gekko "Greed is good" – grådighed er godt. Men sådan er det jo ikke: "Grådighed er grimt". Og Nets satser tilsyneladende på sætte rekord i grimhed.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Grådighed er grimt Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

redaktør

Tom blogger om kommunerne med mennesker, meninger og medier som omdrejningspunktet

Skriv hvad du søger