Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Fordi vi er det værd?

Af Tom Ekeroth, mandag den 20. oktober 2014 kl. 09.00

Jyllands-Posten har afsløret, at en række højt placerede overlæger på Rigshospitalet har brugt forskningsmidler til private indkøb af møbler, kunst og til dyre middage på lækre restauranter. Avisen har fortsat afsløringerne til Gentofte Hospital, hvor en overlæge brugte 82.538 kr. på ekspressomaskine. Her er sagen dog lidt anderledes: Det var for at glæde sygeplejerskerne, der havde arbejdet flittigt. Men det var altså stadig forskningsmidler.

På Rigshospitalet er fem overlæger politianmeldt. Ind til videre er tre sigtet. Og så er det, man ikke forstår det: Det skulle nok være til at klare sig igennem på en overlægeløn, selv om hertuginden af Windsor sagde, at man aldrig kan være tynd eller rig nok.

Er det fordi, man har samme attitude som i en parfumeannoncen ”fordi jeg er det værd”, underforstået ”jeg er så dygtig, at der gælder nogle andre regler for mig”? 

Det er overflødigt at bemærke: Vi har en fantastisk offentlig sektor, hårdtarbejdende, engageret og blottet for tendenser til korruption.

De fortjener faktisk at få god kaffe. Men uanset forskellen mellem at ville være flink mod sig selv, med nogle lækre møbler eller være flink mod sine ansatte, fordi de har udrettet meget – så må forskningsmidler vel være til forskning og ikke til noget som helst andet. Og betragt til sammenligning den storm, det kan afføde, hvis en kommunalpolitiker skulle have formastet sig til en skatteyderbetalt fadbamse.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Fordi vi er det værd? Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger