Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Før tid

Af Tom Ekeroth, mandag den 5. marts 2018 kl. 09.30

Engang før årtusindeskiftet snakkede jeg med en bekendt, som boede i et lille samfund. Han arbejdede dengang på det lokale værft, som ikke gik særligt strålende. Så han overvejede om han ikke kunne komme på førtidspension. Hans billige hus var for længst betalt, hans kone havde et godt job og han ville få tid til sine store interesse: At sejle. 

Det blev aldrig til noget, og det seneste jeg hørte var, at det lille smedefirma, som han siden startede, klarer sig fint (værftet er derimod væk). 

Det var jo godt, det gik sådan. Der er ikke tvivl om, at der engang var en anderledes gavmild tildeling af førtidspensioner. Både til nogle, der var i stand til at fremstille sig selv som ikke arbejdsdygtige, og til nogle som måske kunne være blevet. Det var under en af lavkonjunkturerne og en gruppe, der fyldte meget var ledige eller sygemeldte midaldrende kvinder "med ondt i livet", som man dengang sagde.

I bagklogskabens klare lys, kan man jo se, at man brugte førtidspensionen til at løse flere forskellige problemer. Siden har synet på det at arbejde også ændret sig, at det er vigtigt at have noget at stå op til etc. Porten til en førtidspension er blevet voldsomt snæver, men også for snæver i nogle tilfælde.

Med en begyndende højkonjunktur og begyndende arbejdskraftsmangel er det vigtigt, at man ikke parkerer mennesker, der ville kunne arbejde, på en eller anden type overførsel.

Men der jo stadig mennesker, som det ikke er muligt at få i arbejde, og hvor de ressourcer, der kastes ind i forsøget er enorme. Uden at det på nogen måde kan betalt sig, og uden at det på nogen måde gør noget godt for borgeren.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Før tid Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger