Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Efter Prag

Af Tom Ekeroth, mandag den 25. februar 2013 kl. 08.30

Nå, så blev uge 7 og 8 med vinterferie overstået. Blomsten af Danmarks ungdom, som man engang kaldte gymnasieleverne, er kommet hjem fra Prag. Tjekkerne kan ånde lettet op, ejerne af de mangfoldige udskænkningssteder i Prag, hvor man få en halv liter fadøl til under syv kroner, kan grædende gå i banken med overskuddet. Og medierne kan skrive om noget andet.

Som mediehistorie har forløbet været præget af, at det var svært at finde nogle skyldige. Hver gang man lige var ved at have placeret ansvaret, var der nogle, der sagde ”Jo, men”.

Gymnasierne? Jo, men turene er ikke noget, de har arrangeret, og det er elevernes fritid.

Rejseselskaberne? Jo, men selv om de åbenbart leverer ringe kvalitet, så tvinger de jo ikke spritten i deres gæster.

Forældrene? Jo, men hvordan fjernstyrer man egentlig en midt-teenager, som har sagt ”de andre må godt” (gammelt trick, men det virker stadig). 

De unge? Jo, men har vi ikke selv været unge etc., etc.

Og så var det svært at finde flere mulige syndebukke, og for en gangs skyld var der heller ikke nogen, der mente, at det var kommunernes skyld.

Men er der så ikke et problem? Jo, og her følger ikke noget ”men”.

Det er ikke, at de 10.000 drikker sig i hegnet et par uger om året på udebane. Det er, at de gør det hver weekend på hjemmebanen. Tag en tur i nattelivet i enhver større by i Danmark: Der bliver bundet godt og grundigt, og man skal ligne noget i retning af Lille Per, for ikke at kunne købe shots og øller.

Hvis vi nu springer alle mellemregningerne over: Vi har en heftig drukkultur, og den har næppe nogensinde været billigere at dyrke, i øvrigt er den jo udbredt i alle samfundsklasser: De dyre postnumre følger godt med, og selv om vi måske drikker noget forskelligt, så er der ikke nogen større generationskløft.  

Drukkulturen koster leveår, personlige tragedier og milliarder i kommunerne. Kan der gøres noget ved det? Ja, engang var drikkeri på arbejdspladsen en folkesport med øller i kantinen og i skufferne. Det er slut.  Fordi det er forbudt og fyringsgrund, men også fordi tiden, på en eller anden måde, løb fra det. Forbud er godt, men ordet ”usmart” er bedre.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Efter Prag Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger