Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Druk på første klasse stinker også

Af Tom Ekeroth, mandag den 27. april 2015 kl. 09.00

En undersøgelse viste fornylig, at (for) mange børn i middel- og overklasse lever et liv med alkoholiker-forældre. Og myndighederne har sværere ved at få øje på dem, fordi de ikke ser ud som om de lever i problemfamilier. Og selv om sagsbehandlere skulle blive opmærksomme på problemer er det sin sag at gå i clinch med en drikkende advokat, overlæge, direktør etc.

Hvad sker der, hvis man ikke kan løfte ”bevisbyrden”? Så der er ikke nogen lette løsninger.

Lotus Turéll, datteren af digteren Dan Turéll, fortalte i flere medier nøgternt og bevægende om, hvordan det er at vokse op i et prominent alkoholiker-hjem. Om frygten, usikkerheden og hvordan det trak lange spor i hendes liv.

Der var dengang næppe nogen, der havde forestillet sig art gribe ind, for misbrug hos kunstnere havde nærmest et romantisk skær.

Selv om det har ændret sig, er der formodentlig stadig en accept af, at i hvert fald den kreative klasse har nogle andre rammer for omgang med spiritus, men interviewet viste i høj grad, hvor forlorent det er.

Alkoholisme bliver ikke smukkere af, at vinen er god og whiskyen gammel, og børn kan være omsorgsvigtede og ulykkelige bag de hvide facader i palævillaerne. Druk på første klasse stinker også.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Druk på første klasse stinker også Felter med * skal udfyldes
 

At tage ansvar

Af:jan Larsen, kommunal - Den27.04.2015 kl. 10:46Anmeld kommentar

Resultatet af undersøgelsen er jo ikke nogen nyhed. Det er kendt i behandlerkredsen gennem flere år. Der skal en holdningsændring til - læg nu den berøringsangst væk og tag konfrontationen - det gælder familie, venner arbejdsgiver og kollegaer - det er her det første ansvar skal tages.

Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger