Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Drømmen om et blåt København

Af Tom Ekeroth, mandag den 7. september 2020 kl. 08.00

Den københavnske valgkamp er for længst gået i gang. Partierne er så småt ved at have sat holdene. Og dog. I Venstre rumlede nogen med ideen om at få sat tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen ind som overborgmesterkandidat – måske mest efter samme princip, som man tidligere sendte uvorne drenge til søs. Men Løkke har ikke bidt på. Til gengæld foreslår han Tommy Ahlers, som viste sig at være et at de få vellykkede eksempler på en erhvervsmand forvandlet til politiker.

Den nuværende overborgmesterkandidat i Venstre, integrations- og beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard ved formodentlig, at på den post skal man kigge sig over skulderen engang imellem. Selv blev hun sat ind i kampen mod Frank Jensen, efter at Pia Allerslev var blevet kasseret.

Frank Jensen er klar til endnu engang at forsvare nu 114 års ubrudt socialdemokratisk styre. Han er rutineret og dygtig, men kunne han trues af en kendis? Nu tror ingen vel rigtig på Lars Løkke som borgmesterkandidat, for satsningen ville også indebære, at han kunne komme til at sidde som resortborgmester.

Københavnerne er uberegnelige. De socialdemokratiske højborge Aarhus og Odense har begge været ”udlånt” i fire år, men i Aarhus skyldtes det Flemming Knudsens image, mens Anker Boye mistede Odense på grund af den ulyksalige fejring af H.C. Andersen-jubilæet inklusive Tina Turner (men han genvandt dog posten).

En overborgmester skal være klar til at tage mod tæsk, som når det skaber enorm opmærksomhed, at et byggeri kan tage livet af nogle arter, som cirka 95 procent af borgerne ikke anede eksisterer, men Frank Jensen er aldrig havnet i rigtige møgsager, og selv om boliger fylder meget i København, har han heller aldrig malet  op i et hjørne som forgængeren Ritt Bjerregaard gjorde med sine boligprojekter.

Venstres analyse var ved sidste valg, at Københavnerne bliver mere og mere elite (og det er jo rigtigt). Derfor vil de på et tidspunkt begynde at stemme blåt. Men her kommer uberegneligheden ind. Her vil man sagtens kunne finde millionærer, der stemmer højrødt. Hovedstaden får færre arbejdere, men flere kajkantssocialister.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Drømmen om et blåt København Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger