Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Det kræver modige politikere

Af Tom Ekeroth, tirsdag den 16. november 2021 kl. 08.00

Interessant – og godt – at klima kom til at fylde i den kommunale valgkamp. Selv om kattegatforbindelser og atomkraftværker ikke bliver en kommunal sag, så er der nok at tage fat på. Og det vil kræve modige politikere.

Der er kommuner, hvor klimadagsordenen ikke har fyldt så meget, men de steder, hvor det er gået hårdt til, kan man se de samme tendenser: Danskere er er ansvarlige, klimabevidste og vil gerne have forandringer. De skal bare ske andre steder.

Man kan i de fleste enkeltsager, hvor borgere bliver vrede, sagtens forstå vreden. Lugten fra et biogasanlæg, vindmøllernes skygger og kystsikring, der tager udsigten, men man kan ikke gøre alle tilfredse og noget skal ligge i nogens baghaver, hvis vi ellers ønsker at have baghaver tilbage.

De fleste kommunalpolitikere elsker vækst, udvikling, men der er også udvikling, som ikke matcher klimadagsordenen.

Tilsammen vil det kræve modet til at være upopulær, styrken til at blive stående i facebookskabt shitstorm, at skabe klimaeudvikling.

Heldigvis har vi mange modige lokalpolitikere. Der venter en stor opgave. Held og lykke med den.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Det kræver modige politikere Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger