Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Den brændte jords turisme

Af Tom Ekeroth, mandag den 28. august 2017 kl. 10.30

Jeg er ret vild med København og med den landsby i byen, hvor jeg bor. Engang var Christianshavn et af de usleste områder i Hovedstaden. Faktisk værre end brokvartererne, for det var meget ældre bygninger. Og det var før man faldt i svime over en hus fra 1680. Det var bare noget gammelt skrammel.

Sådan er det ikke længere og med Københavns nye broer er tilstrømningen af turister også massiv. Og om morgenen er rullekufferternes skrammel over brostenene blevet lige så almindelig en lyd, som skrig fra mågerne, der slås om pizzabakkerne.

Det er godt med turisme, og selv om jeg ikke altid kan se, hvor alt det scandinavian cool, som skulle være en del af tiltrækningen, egentlig er. Ja, så synes jeg det er godt. Byen tjener penge, og det er rart at have gæster uanset om de fra Skjern, Milano eller Boston.

Men jeg kan godt se, at turisme kan have et mætningspunkt. I løbet af sommeren har der været ret heftige demonstrationer i Spanien mod de store flokke, der indtager landet. Europas førende turistland har også tidligere oplevet, at det blev for meget. På Mallorca hvor de blev for meget. Øen har siden fået et comeback, men det var et lærestykke i hvad der kan ske, når grisefest og grådighed går i den. I Italien er man begyndt at forsøge at adfærdsregulere turismen med kæmpebøder og forskellige former for forbi.

Jeg spurgte engang nogle italienere, hvorfor de så godt kunne lide at komme til Danmark. Og de svarede: lyset, stilheden, at der er orden i tingene og plads. (Når man bor i Rom, hvor temperaturen i øjeblikket ligger på 37 grader, kan kølighed vel nærmest være en befrielse).

Vi har masser at byde på, men vi skal også passe på det. Og så skulle vi måske prøve at lære dem at cykle. For deres og vores skyld.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Den brændte jords turisme Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger