Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

De uuddannede

Af Tom Ekeroth, mandag den 24. oktober 2016 kl. 11.30

Dybt hælder året i sin gang, og det gør den amerikanske valgkamp vel også. Det mest positive, man kan sige om den, er vel, at den snart er overstået. Med en blanding af forundring, forargelse og efterhånden knap så megen morskab er vi i Danmark dybt optaget af, hvad der sker ”over there”. Men kan vi lære noget af valgkampen, ud over at politisk debat ikke har nogen bundgrænse?

Ja, det kan vi. Nemlig hvad der sker, hvis et land mister sammenhængskraften, hvis de følelser, man har over for store grupper af dem, man deler nation med, er foragt og ubehag.

TV-avisen havde et godt indslag med Erica Jong optaget i hendes penthouse med udsigt over New York. Erica Jong, som er mest kendt som forfatter til ”Luft under vingerne”, er uddannet på det eksklusive Barnard College. Hun er bestsellerforfatter, gift med en advokat, både rig og progressiv. Hun havde selvfølgelig kun foragt til overs for Donald Trump. Og for hans vælgere. ”De er uuddannede”, sagde hun.

Det har hun utvivlsomt ret i. For ingen har forsøgt at uddanne dem, og chancerne for at de skulle få et godt liv bliver mindre og mindre i områder, hvor den eneste produktion efterhånden er krystalamfetamin. Det er let nok at dæmonisere Trumps vælgere, det kan have en vis underholdningsværdi – man ser dem for sig, white trash bevæbnet til de dårlige tænder – men egentlig er det ikke sjovt.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: De uuddannede Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger