Demokratiets salt Tom Ekeroth blogger om mennesker og medier

Borgere under vand

Af Tom Ekeroth, tirsdag den 7. januar 2014 kl. 09.00

Jeg kan ret godt lide amerikanske tv-serier og er senest begyndt at se ”Treme”. Den har navn efter et kvarter i New Orleans, byen som den 29. august 2005 blev ramt af orkanen Katrina. Digerne – ”bygget af mos og spyt”, som en af personerne siger – holdt ikke til presset, og næsten 80 procent af byen blev oversvømmet. Et sted omkring 1.700 mennesker omkom i byen og 700 forsvandt sporløst. 

Serien handler om tragediens anden akt. Et halvt år efter fungerer intet, de ulykkelige borgere er overladt til sig selv. Så serien er udover at være farverig, underholdende og gennemmusikalsk (det er jo New Orleans) også et fremragende billede af hvad, hvordan det går hvis markedet får lov til at styre  og man ikke har en stærk lokal administration eller et godt lokalstyre: I den i øvrigt charmerende by fungerer intet, faktisk er der masser af arbejde, men da forsikringsselskaberne ikke vil af med penge, kan det ikke sættes i gang, bureaukratiet har travlt med at dække sig ind, og politiet er arbejdet ud over kanten. 

Nu var Katrina en langt mere brutal naturkraft end den danske lilesøster Bodil, men begge har affødt diskussioner om man skal beskytte områder, der gang på gang vil kunne blive oversvømmet, og så i øvrigt hvem der skal betale. Den første diskussion har fyldt mere i New Orleans, som stor set befinder sig to meter under havets overflade. Det økonomiske efterspil i USA var reelt en skandale, og uden at forfalde til hverken national eller kommunal selvglæde: Livet efter Bodil må formodes at blive præget af fornuft, nøgternhed og hurtighed. Ikke?

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Borgere under vand Felter med * skal udfyldes
 
Tom Ekeroth

Tom Ekeroth

Journalist & kommentator

Tom blogger om politik i al almindelighed og kommunalpolitik i særdeleshed

Skriv hvad du søger