Fremtidens lokale velfærdssamfund Thomas Karlsson blogger om styring og ledelse i kommunerne

Prisen for nærhed

Af Thomas Karlsson, tirsdag den 28. august 2018 kl. 12.00

KLK har hen over foråret bistået en række kommuner med at forberede efterårets budgetforhandlinger. Et markant og gennemgående tema er; Hvordan understøtter man som forvaltning en god politisk diskussion af prisen for nærhed?

I bestræbelserne på at få mest velfærd for pengene er der i mange kommuner fokus på institutionsstruktur og –størrelse. Det gælder fx på ældre- og skoleområdet. I hvilket omfang skal vi opretholde mindre institutioner lokalt og dermed acceptere en merudgift, der betyder færre handlemuligheder på andre områder? Eller med andre ord: Hvilken pris vil vi betale for nærhed i kommunen og i lokalsamfundet? 

Der er tale om et genstandsfelt, som er ekstremt politisk, fordi institutionsplaceringer har direkte konsekvens for en masse borgeres hverdag. Derfor er det ekstra vigtigt, at man som forvaltning laver beslutningsoplæg, der ser 360 grader rundt. 

Som udgangspunkt er analyser af fordele og ulemper ved små og store enheder en ulig kamp, hvis den alene ses i et økonomisk perspektiv på kort sigt. I de fleste tilfælde opvejer stordriftsfordelene klart smådriftsfordele, når vi alene taler økonomi. Det er billigere at drive store skoler og plejehjem end mindre af slagsen. Det skyldes, at en række udgifter til anlæg, arealudnyttelse, ledelse og medarbejdere er mindre per plads eller per borger i større enheder. Omvendt er nærhed afgørende for mange borgere og familiers livskvalitet i dagligdagen, hvilket taler for at vægte nærhed højt, når kommunens ressourcer prioriteres. Der er med andre ord tale om et dilemma med mange plusser og minusser på hver side, og som det derfor kan være vanskeligt for forvaltningen at rådgive politikerne om. 

Men hvordan griber man som forvaltning opgaven an med at forberede en god politisk diskussion af et så følsomt emne, som prisen på nærhed er?

Et par råd fra KLK’s maskinrum:

1: Gennemsigtighed

I forhold til den økonomiske del af ligningen gælder det som forvaltning om at nedbryde komplekse regneark og lister af forudsætninger og forbehold til konkrete tal, som man som politiker kan forholde sig til. Eksempel: Store plejehjem koster ofte i omegnen af 350.000 per plads at drive, mens små koster omkring 400.000. For en kommune, hvor politikerne skal vælge mellem et stort plejehjem med 150 pladser eller 3 mindre hver med plads til 50 beboere er prisen for nærhed 7.5 millioner om året. Er det lidt eller meget? Det er en politisk vurdering og prioritering.

2: Indirekte effekter

Lukning af lokale institutioner kan have en række indirekte effekter på længere sigt, som også skal med i den samlede rådgivning. Det vil fx sige, at man som forvaltning sikrer sig, at der skabes viden om sammenhængen mellem det kommunale institutionslandskab og de forskellige nærområders ”liveability” – og dermed på længere sigt befolkningssammensætning. Eller at man sikre sig viden om sammenhængen mellem institutionslandskabet og muligheden for, at kommunen kan arbejde forebyggende og socialt investerende.

3: Fakta 360 grader rundt

Som forvaltning må man have en ambition om at kunne beskrive både de materielle og økonomiske aspekter af beslutningen og de menneskelige konsekvenser og effekter på en faktuel måde. Det kan virke vanskeligere at blive faktuel og præcis omkring blødere forhold som fx nærheds betydning for livskvalitet og trivsel mv. Men det kan ofte godt lade sig gøre, hvis man kombinerer eksisterende viden på området med data fra kommunen, som bearbejdes på diverse måder. Det kan være resultater fra brugertilfredsmålinger og trivselsmålinger, der viderebearbejdes og omsættes til at sige noget om nærhedens betydning for borgernes livskvalitet. Eller det kan være data om søgningsmønstre og ventelister, der kan give et prej om, hvor højt borgerne vægter nærhed. Endelig vil et afgrænset antal interviews eller fokusgrupper med borgere og foreninger ofte være en god måde at indsamle viden om betydningen af nærhed og ideer til nye løsninger.

4: Politisk råderum

Endelig må man som forvaltning sørge for at skrue nogle beslutningsoplæg sammen, der skaber politisk råderum og som om muligt forhindrer at diskussionerne alene kommer til at blive et spørgsmål om for eller imod lukninger. Det kan fx være ved at skrue alternative scenarier sammen, hvor fokus er på at smidige og effektive måder at anvende faciliteter, ledelse og medarbejdere på, som både understøtter en geografisk nærhed og udnytter kommunens volumen og størrelse. Eller der kan arbejdes med distriktsscenarier, der gør det lettere at planlægge effektivt.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Prisen for nærhed Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger