Fremtidens lokale velfærdssamfund Thomas Karlsson blogger om styring og ledelse i kommunerne

Huskeseddel til de nye kommunalbestyrelser

Af Thomas Karlsson, fredag den 22. december 2017 kl. 12.09

KLK har de seneste to år løst konsulentopgaver i over 60 af landets kommuner. Vi bliver kontaktet, når kommunerne oplever udfordringer omkring styring, ledelse eller organisering. Opgaverne giver os et unik kig ind i hjertekamrene på de kommuner, som de nye kommunalbestyrelser overtager til nytår.

I denne blog har vi brugt vores erfaring fra den kommunale praksis til at formulere nogle bud på, hvor vi bl.a. mener, at de nye kommunalbestyrelser skal samle deres opmærksomhed i den kommende valgperiode. Vi er helt med på, at landets 98 kommuner hver især er deres egen, og at denne form for generalisering har sine begrænsninger. Når det er sagt, ser vi også en række mønstre. De ting vi fremhæver bør kalde på opmærksomhed i mange kommuner. 

Overvejelser på tværs af sektorer

Budgetstyringsmodellen til gennemsyn: I mange kommuner er der en oplevelse af, at de modeller og den praksis, der er anlagt i forhold til den årlige budgetproces, efterlader for lidt manøvrerum til at udvikle, lede og lave politik. Både politikere og forvaltninger føler sig låst i stramme styringsparadigmer, hvor forsøg på at tænke nyt eller langsigtet bliver kværnet i småstykker af regler og procedurer. I den nye valgperiode fra 2018 til 2022 er der derfor brug for at udvikle nye budgetstyringsmodeller, der forener et godt greb om økonomien med råderum til prioritering og forandring. På KØF leder vi en session om emnet.

Faglighed tilbage i kernen af ledelsesopgaven: Ledelseskommissionen sætter fingeren på noget, mange har fornemmet længe. Ledelse i den offentlige sektor er blevet udhulet og handler for lidt om faglighed, borgere og kerneopgave og for meget om alt muligt andet. Det har bl.a. gjort, at faglig autonomi snarere end fælles faglige normer og værdier er reglen snarere end undtagelsen på mange kommunale opgaveområder. Som ét eksempel kan nævnes, at god faglig ledelse vil være vejen til, at myndighed og udfører på de forskellige velfærdsområder i højere grad arbejder ud fra samme fælles forståelser af problemer, behov og løsningsmuligheder i forhold til den enkelte borger. Derfor vil der i mange kommuner være brug for at bruge 2018-2022 til at genopfinde, hvad god ledelse først og fremmest handler om, og skabe nogle rammer for, at det rent faktisk kan lade sig gøre. Det er dog naturligvis først og fremmest en opgave for den administrative topledelse.

Kommunernes indsatser bør bøjes smidigt om borgerens behov: Mange af de mest udsatte borgere, kommunerne forsøger at hjælpe, modtager indsatser og hjælp fra mange dele af den kommunale organisation. Dybe fagligheder og kompleks sektorlovgivning kræver en opdeling i faglige søjler og sektorer. I mange kommuner har man erkendt at stærke sektorområder også fører til isolerede kulturer og indsatser og målsætninger for den enkelte borger, der ikke nødvendigvis harmonerer med indsatser og mål fra andre områder i kommunen. Der er brug for mere end blot koordination. Det handler om at samordne og time forskellige mål for borgeren, gen- og samtænke forskellige indsatser, så flere områders mål nås samtidig, og om at skabe rammerne for at borgerne oplever sig som en del af løsningen. I stedet for at 3*1 giver 2 skal 2*1 gerne give 3! Skal kommunen lykkes med det, kræver det typisk både organisatoriske, økonomiske og kulturelle greb.

Disruption – hvor er teknologien kommuneparat?: Nogle vil nok tørre sveden af panden efter 2017 og tænke, at her gik der godt nok disruption, automatisering og kunstig intelligens i den. I de kommende år handler det om hverken at dukke sig og tænke, at det går over - eller løbe efter hver en fiks idé. Forskere har vist, at vi som samfund har en indbygget tendens til at overvurdere digitaliseringens betydning på kort sigt og undervurdere den på lang digt. Den gryde skal vi ikke falde i. Der er derfor brug for, at man som kommune anlægger en praktisk anvendelig disruption-strategi, der sikrer at der udvælges nogle få, vigtige områder, hvor teknologien er så tilpas moden, at I som kommune relativt hurtigt vil få noget ud af at anvende den.

Samskabelse i praksis: Samskabelse har også været et af modeordene i 2017. Fra ’18 til ’22 skal flere gerne gå fra at tale om til at gøre samskabelse. Det kræver bl.a., at man som kommune tør have en holdning til, hvor samskabelse giver mening – og hvor det ikke gør. Som ét eksempel kan nævnes autentiske relationer. Al erfaring viser at der bare skal én voksen til, som ser ressourcerne og som tilbyder et andet perspektiv til børn med vanskelige livsbetingelser, for at skabe en bedre fremtid. Trafiksikkerhed er et andet borgernært område, hvor vi er støt på markante eksempler på, hvordan samskabelse gør en verden til forskel. Kommunalbestyrelsen kan gøre meget ved at sætte fokus på de mange lokale fællesskaber og ressourcer, som findes i lokalsamfundene. De kan invitere til deltagelse, og de kan banke på døren og hjælpe med at skabe forbindelser. Dermed bliver samskabelse også en ny måde at tænke både kommune og politik på.

Beskæftigelse

Er vores beskæftigelsesindsats tænkt ind i en større helhed? Da kommunerne overtog ansvaret for beskæftigelsesområdet, handlede det bl.a. om at muliggøre en tværgående indsats overfor de svageste på kanten af arbejdsmarkedet, udnytte viden om den enkelte borger og familie helhedsorienteret og endelig skabe muligheden for at tænke uddannelsesvalg, beskæftigelsesindsats og erhvervsfremme sammen. Skal kommunerne kunne udnytte dette potentiale, kræver det på den ene side at organiseringen og samordningen af disse opgaver administrativt fungerer sømløst. På den anden side kræver det også, at området prioriteres tilstrækkeligt politisk. Nu er konstitueringerne jo ovre, men måske skal 2018 til 2022 alligevel i nogle kommuner være en byrådsperiode, hvor væsentligheden af området økonomisk, menneskeligt og ift. det lokale erhvervsliv afspejles i fokus fra byrådets side, antallet af tværgående debatter derom og viljen til at tænke og investere langsigtet på området?

Beskæftigelse – får vi nok ud af pengene? Meget tyder på, at det at have et job er det vigtigste ift. livssituation, og dermed er det at komme i job også den vigtigste driver ift. at komme ud af sociale eller sundhedsmæssige problemer. Det skaber særligt store krav til, at kommunerne kender og prioriterer det, der virker på beskæftigelsesområdet. For indsatsen er stor både i menneskeskæbner og kommunale budgetter. Det kræver et knivskarpt fokus bl.a. på følgende spørgsmål: Er vi organiseret rigtigt? Har vores medarbejdere på jobcentrene de rette personlige og faglige kompetencer? Er vores tilbudsvifte den rigtige? Samtidigt må effektiviteten i beskæftigelsesområdets indsats ikke går ud over mulighederne for fx en langsigtet misbrugs- eller familiebehandling. 

Børn og unge

Fokus på brug af data i udviklingen af folkeskolen: Med folkeskolereformen er der sat mål for, og forventninger til, at vores børn bliver fagligt dygtigere og at trivslen øges. Hvis det skal lykkes, skal skoleledelserne tættere på, hvad der foregår ude i det enkelte klasseværelse. Her er mere faglig ledelse og mere relevant ledelsesinformation en del af løsningen. Som ét eksempel kan nævnes en række analyser, som KLK gennemførte i 2017, og som viser, at der er et stort ledelsesmæssigt potentiale i at udstyre skoleledelserne med information om, hvordan det pædagogiske personales arbejdstid anvendes i praksis.

Specialtilbud – hvad får vi for pengene? Udgifterne til specialskoler er mange steder mere udtryk for historiske valg end en politisk prioritering og administrativ opfølgning. Flere steder har selve driften af området ikke på samme måde som andre velfærdsområder været genstand for analyser af sammenhæng mellem indhold, kvalitet og økonomi. KLK har gennemført flere analyser af ressourceforbruget i de kommunale specialtilbud bl.a. med fokus på anvendelsen af overenskomsterne. Disse analyser giver os belæg for at anbefale, at der i den kommende periode sættes spot derpå. Sagt med andre ord, har vi brug for at blive klogere på, hvad vi får for pengene

Det lange lys på arbejdet med udsatte børn og unge. Når kommunerne yder hjælp og rådgivning til udsatte børn og unge såvel som deres familier skal sigtet strække sig langt - længere end den tidshorisont den enkelte organisatoriske enhed har. Det handler både om at den aktuelle hjælp skal give mening også på langt sigt, og om at skabe bedre overgange fra barn til ung og fra ung til voksen. Der skal hele tiden være et fokus på, hvordan kommunen ruster netop dette barn bedst muligt til at være i eget liv – i forhold til livsmestring, social kompetence, uddannelse, selvforsørgelse mv. Som kommunalbestyrelse kan I sætte fokus gennem politikformulering og I kan arbejde med at udvikle de bedst mulige organisatoriske rammer for sammenhængende langsigtede indsatser.

Hjælp til de børn, som falder mellem to stole: Inklusionsreformen er rigtigt tænkt! Men en del børn gribes hverken af det almene eller det specialiserede område. De har så store udfordringer, at det almene område har svært ved at hjælpe, men udfordringerne er ikke store nok til, at det specialiserede område træder ind. Politisk er der brug for at prioritere samarbejdet mellem det specialiserede og det almene børneområde, så vi bliver i stand til at gribe alle børn. Der skal arbejdes med samarbejdskonstellationer, men også med kompetencer og faglig praksis på begge områder.

Det specialiserede voksen-socialområde

Er jeres tilbudsvifte gearet til fremtidens behov? Gennem de seneste år har det specialiserede voksenområdet været præget af forskellige udviklingstendenser, herunder tilgang inden for nogle målgrupper og aldersgrupperinger, en øget kompleksitet hos de mennesker, der har specialiserede behov, samt et paradigmeskift mod borgerens egenmestring. Dette kombineret med et fortsat pres på kommunernes økonomi kræver nye og målrettede indsatser for at få mest værdi for pengene. KLK’s erfaring er, at kommunerne ikke i alle tilfælde har det nødvendige overblik over, hvad der er på hylderne og dermed også, hvad der mangler af specialiserede indsatser, der kan sikre det bedst mulige match til den enkelte borgers behov. Det kræver bl.a. et overblik over udviklingen inden for målgrupperne, en kapacitets- og kompetenceafklaring samt øget gennemsigtighed i ressourceforbruget og investeringer m.v.

Effektiv drift af botilbud: En analyse fra KL og KLK viser, at der er et stort økonomiske potentiale i at drive de sociale botilbud mere effektivt, men ejerkommunerne har i mange tilfælde kun et svagt incitament til at bruge kræfter på at hæve effektiviteten. Skal kommunerne lykkes i at indhøste disse potentialer kræver det både at den enkelte kommune ”fejer for egen dør” og forpligter sig på at ville lykkes deri. Det skal ske gennem KKR og rammeaftalerne, hvor kommunerne på tværs kan forpligte sig i at investere i mere effektiv drift og være sammen om at bruge penge og kræfter på at sikre, at det sker.

Rehabilitering og forebyggelse i kommunens sociale indsatser: Justeringer i Serviceloven muliggør at kommunerne kan arbejde mere forebyggende og rehabiliterende på det sociale område. Dermed er sporene lagt for, at socialområdet kan arbejde med samme rehabiliterende sigte som har skabt så gode resultater på ældreområdet. Men det er op til den enkelte kommune at flytte skiftesporet og sende området i en ny retning. Kommunalbestyrelserne kan med fordel skrive dette ind i politikker, kvalitetsstandarder mv, og omprioritere mellem understøttende tilbud og tilbud med større fokus på forebyggelse og rehabilitering.

Sundhed og ældre

Værdighed – fra festtaler til reel omstilling: Meget af landets hjemmepleje er stadig organiseret efter kørelister, selvom alle godt ved, at mange menneskelige behov ikke kan fremskrives og planlægges – og at det under alle omstændigheder er uværdigt at forsøge at gøre det. 2018-22 bør derfor være årene, hvor værdighed trænger ind som grundværdi i kernen af vores ældrepleje – i den måde vi organiserer os på og den måde vi tilrettelægger det daglige arbejde på. Den store udfordring bliver at finde en måde at foretage dette skifte på, uden at økonomien løber løbsk. 

Effektbaseret rehabilitering lige om hjørnet: Kommunerne har i de senere år arbejdet med at omlægge ældreplejen fra at have et kompenserende sigte til i højere grad at have fokus på midlertidige indsatser og rehabiliterende forløb. Næste skridt i denne retning er at få mere viden om, hvordan rehabiliteringen rent faktisk virker. Data bliver i denne sammenhæng afgørende. 2018-22 bør være den valgperiode, hvor kommunerne overgår til effektbaseret styring på store dele af ældreområdet. Den gode nyhed er, at data i dette tilfælde kommer mere eller mindre af sig selv. Det nye Fælles Sprog III, som kommunerne tager i brug nu, indeholder de aktivitets- og funktionsdata, der er nødvendige for at kunne begynde at styre på effekt. Den dårlige nyhed er, at der ikke er meget bevågenhed på denne mulighed. Derfor er der brug for, at kommunerne opdager dette, og indretter deres ledelsesinformationssystemer på en måde, der sikre brug af disse data til effektstyring. Når det er på plads, er næste skridt at koble økonomidata på, så vi ikke bare kender effekten men også omkostningseffektiviteten i indsatsen på sundheds- og ældreområdet. 

Nyt ældrebegreb: At være over 80 år i 2018 er ikke det samme som i 1988. Langt flere bliver over 80 men langt flere over 80 er også friske og har ikke brug for kommunens hjælp. Omvendt har andre massivt brug for hjælp. Kommunerne skal kunne navigere i at en lavere andel har brug for hjælp, at hjælpen skal ydes senere, mere differentieret og på baggrund af mere nuancerede kriterier end tidligere. Det gør den politiske opgave med at prioritere endnu vigtigere. Et sted at starte er, at skabe sig overblik over, hvordan kapaciteten anvendes aktuelt, hvordan det harmonerer med forventninger for fremtiden og med dette afsæt prioritere fremtidens indsatser.

Teknik og Miljø

Brug de rette kvadratmeter: Den kommunale ejendomsdrift er et af de temaer Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet har haft fokus på. Potentialerne er betydelige – det samme er kravene til indsatsen. Skal den enkelte kommune høste potentielle gevinster, kræver det et klart politisk signal og mandat for at sikre ikke blot rette drift af bygningerne men også drift at de rette bygninger! Facility management er ikke længere en pedelopgave men en strategisk vigtig opgave for kommunen. Det er herigennem, at I sikrer, at jeres kvadratmeter på en måde, der er til borgernes og lokalsamfundets bedste. For nogles vedkommende begynder det med at finde ud af, hvilke kvadratmeter der findes, og hvad de bruges til.

Fokus på servicemål og sagsbehandlingstider: Kommunerne aftalte med regeringen at byggesager og miljøgodkendelser skal opprioriteres. Med den seneste lovændring for miljøgodkendelse af husdyrbrug kommer kommunerne under yderligere pres, da en stor part af ansøgningerne skal håndteres inden 90 dage. Det kræver både gode processer og et beredskab. Samtidig kræves et politisk mandat til en ofte vanskelig navigering mellem hensynet til ansøger og hensynet til en tidsramme. Des længere kommunen skal strække sig des sværere bliver det ofte at overholde servicemålene.

Du kan bl.a. læse mere om KLK og se, hvilke rådgivningsydelser vi tilbyder, i vores digitale pjece her. 

God jul og godt nytår – på vegne af hele KLK

Thomas Karlsson

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Huskeseddel til de nye kommunalbestyrelser Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger