Fremtidens lokale velfærdssamfund Thomas Karlsson blogger om styring og ledelse i kommunerne

Grovskitse til en fagligt centreret skoleledelsesfunktion

Af Thomas Karlsson, fredag den 7. april 2017 kl. 10.30

De kommende måneder skal Ledelseskommissionen forsøge at komme med et svar på, hvordan vi får bedre offentlige ledere. Skoleledelse er et eksempel på en ledelsesdisciplin, som kvaliteten af et velfærdsområde er dybt afhængig af. Skolelederne har samtidig en opgavevifte, der potentielt kan spænde meget bredt – fra økonomi til pædagogik, fra administration til metoder i elevers læring og fra samarbejde med forældre til samarbejde med skolebestyrelse og kommunens forvaltning. 

Dansk forskning viser i denne sammenhæng, at skoleledelse, der fører til fagligt forpligtende fællesskaber - som alternativ til mere faglig autonom og ”privatpraktiserende” arbejdskultur – baner vejen for bedre læring og trivsel. Faglig ledelse er dermed dét, der – ifølge forskningen – bør være i centrum af skoleledelsesfunktionen. 

Det stemmer imidlertid ikke med, hvad vi i KLK typisk oplever fra vores arbejde i den kommunale praksis på skoleområdet: Skoleledelserne er – bl.a. grundet det forvaltningsmæssige- og politiske fokus - mere optagede af økonomi, administration og dialog med forvaltningen end tæt faglig ledelse af det pædagogiske personale. Og de bøvler med it, fagsystemer og data – snarere end at opleve disse størrelser som støtte i deres arbejde med at lede skolen.

Vores oplevelse flugter med hovedbudskabet i rapporten ”Grunduddannelse af skoleledere”. Rapporten udkommer i den nærmeste fremtid, og den analyserer og kommer med anbefalinger vedrørende skoleledelsernes fremtidige kompetencebehov og uddannelsestilbud. Rapporten er udarbejdet af et udvalg bestående af KL, regeringen og chefforeninger på området nedsat som led i økonomiaftalen for 2017. 

Rapporten indeholder bl.a. et resumé af resultaterne fra COK’s analyse af skoleledernes egen vurdering af kompetencebehovene (se www.cok.dk), og det er tankevækkende læsning: Skolelederne har størst fokus på – og oplever størst udfordringer – med ledelse af forvaltning, økonomi, budgetter og administration. Skoleledelserne oplever også store udfordringer og udviklingsbehov ift. at sikre anvendelse af data og it. Samtidig viser undersøgelsen, at faglig ledelse er et område, hvor skolelederne kun oplever mindre udfordringer og udviklingsbehov. 

Der er altså noget, der tyder på, at den nuværende styring, support og ledelsesfokus på skoleområdet ofte rammer skævt i den forstand, at den trækker skoleledelsernes opmærksomhed væk fra det, der er vigtigst ift. at nå folkeskolens mål om læring og trivsel: Kvalificeret faglig ledelse. Det må det være en oplagt opgave for en ledelseskommission at være med til at råde bod på.

Til at begynde med, kan der være grund til at se på, hvordan der kan opbygges en styringsmodel, der i højere grad aflaster og guider skoleledelserne.

Styring og support der aflaster og guider

Når den faglige ledelse skal styrkes, er der brug for, at det gøres nemmere for skoleledelserne at tage sig af økonomi, administration, it og data. Ledelserne skal binde mindre tid på at ”processe” om disse størrelser og mere tid på at beslutte og anvende. Det forudsætter, at skoleforvaltningerne har særligt fokus på at sikre:

  • Budgetprocesser og tildelingsmodeller, som er nemme at gennemskue og agere i som lokal ledelse.
  • It-løsninger, der omsætter data fra fagsystemer som fx TRIO til overskuelig og meningsfuld ledelsesinformation om fx arbejdstid, trivsel og testresultater, og som består af nemt brugervenlige brugergrænseflader til fx lærings- og samarbejdsportaler.
  • Gode fysiske rammer både for elever og lærere, der afspejler de skift i arbejdstid og skoledagens længde, der er kommet til de seneste år.

Skoleledelse modelleret omkring faglighed 

Samtidig med at skoleforvaltningerne genvurderer deres måde at styre skoleledelserne på, er der brug for, at skoleledelserne og skoleforvaltningen sammen begynder en proces mod et større fokus på faglig ledelse. Vores erfaring er, at dette arbejde kan tage afsæt i følgende grovskitse til en fagligt centreret skoleledelsesfunktion:

God skoleledelse – set fra barnet:

  • Skoleledelsen skal sikre dygtige pædagogiske medarbejdere, som kan skabe læring og trivsel – både for fællesskabet og for det enkelte barn. Derfor er rekruttering og stadig udvikling en kerneopgave for skoleledelsen.
  • Skoleledelsen skal sikre gode løsninger for klassen og den enkelte elev, når lærere har fravær.
  • Skoleledelsen skal sikre gode koblinger mellem skole og SFO’er, idrætsklubber, kulturtilbud mv., så eleven og klassen får gavn af hele lokalområdet i hverdagen.

God skoleledelse – set fra forældrene:

  • Skoleledelsen skal sikre, at det pædagogiske personale prioriterer dialogen med hjemmet – og har gode rammer for denne dialog.
  • Skoleledelsen skal sikre, at det pædagogiske personale sætter hurtigt og konsekvent ind, hvis ens barn har brug for særlig støtte af den ene eller anden art. 

Set fra medarbejderne:

  • Skoleledelsen skal være tæt på, hvad der foregår i klasseværelset og i lærerteamet, og sikre, at hver pædagogisk medarbejder får faglig ledelse af høj kvalitet. Det kan ske ved, at skoleledelsen selv bidrager eller ved, at skoleledelsen sikrer faglig ledelse de enkelte medarbejdere imellem (sidemandsoplæring, supervision, coaching mv.).
  • Skoleledelsen skal udvikle en kultur med et stærkt fagligt fællesskab, der forpligter den enkelte medarbejder.
  • Skoleledelsen skal anerkende og understøtte dygtige og velfungerende medarbejdere og vise handlekraft, hvis nogle medarbejdere trækker andre ned.

Set fra forvaltningen/skolechefen: 

  • Skoleledelsen skal sikre budgetoverholdelse og sammenhæng mellem økonomi og aktivitet.
  • Skoleledelsen skal omsætte de politiske mål til faglige resultater på egen skole. 
  • Skoleledelsen skal kunne og turde lede opad – fx ved at give konstruktiv feedback, når (velmente) centrale tiltag ikke giver faglig mening lokalt.

Samlet set er det en bevægelse i skoleledelsesfunktionen fra fokus på det eksterne og det administrative mod et større fokus på det interne og det faglige, der er brug for. Det er kritisk, at denne bevægelse lykkes, fordi god faglig ledelse er afgørende for, at skolerne lykkes med at opfylde deres kerneopgave – at styrke elevernes læring og trivsel.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Grovskitse til en fagligt centreret skoleledelsesfunktion Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger