Min uforbeholdne mening Morten Dreyer blogger om kommunen og den omgivende verden

Hvad gør din kommune ?

Af Morten Dreyer, onsdag den 15. marts 2017 kl. 12.00

I Dragør skal økonomiudvalget snart forholde sig til om at spare den tilbagevendende opgørelse af måltal for andelen af ikke-vestlige ansatte væk.

I en række kommuner og regioner, herunder Dragør, har man brugt ressourcer på at lave tilbagevendene opgørelser over antallet af ansatte med ikke-vestlig baggrund. Ligeledes laves måltal på ansatte med ikke-vestlig baggrund med henblik på et ønske om, at denne andel skal afspejle befolkningssammensætningen. Dermed risikerer den bedst egnede til et job at blive overhalet af en ansøger med ikke-vestlig baggrund, for at kommunen kan opfylde diffuse ønsker for måltal. 

Det er en ikke nødvendig administrativ øvelse, som med fordel kan spares væk til fordel for andre relevante opgaver.

Kommunernes Landsforening (KL) har tidligere hævdet, at det var et lovkrav.

KL har nu nødtvunget erkendt, at der ikke er noget krav, men der er bare tale om et ønske fra KL om oplysningerne.

Bruger din kommune penge og energi på dette område?

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Hvad gør din kommune ? Felter med * skal udfyldes