En kommunalpolitikers stemme Matilde Powers blogger om den virkelighed, hun oplever ude i kommunerne

Hvorfor tør vi ikke tale om, at vores alkoholkultur er et problem?

Af Matilde Powers, tirsdag den 27. august 2019 kl. 09.30

Jeg får som formand for Social- og Sundhedsudvalget jævnligt henvendelser fra forældre, som er fortvivlede over alkoholsituationen i deres barns klasse. Flere steder i Furesø er der tradition for at alkoholfesterne starter allerede i 8. klasse, og festerne kan meget tideligt ikke blive vilde nok. Forældrene oplever ikke, at alkohol-snakken bliver taget seriøst iblandt forældrene i klassen, og samtidig oplever de, at deres barn bliver ekskluderet fra det sociale fællesskab, hvis de siger ”nej tak” til alkohol. 

Men også blandt vores seniorer er alkoholforbruget alt for stort. Det ser vi i Furesø i dag som en kæmpe udfordring på vores plejehjem og vores rehabiliteringscenter, hvor flere og flere af borgerne har et misbrug, som gør det rigtig vanskeligt for personalet og de pårørende. 

Vi mennesker spejler os naturligt i hinanden, og normen bliver derfor det, som de fleste gør. I Danmark drikker de fleste meget, og dermed føler vi, at dette er normalt og ufarligt. Alkohol er alle steder mere reglen end undtagelsen - hvis du ikke drikker, bliver du betragtet som kedelig eller udansk. Med dette udgangspunkt bliver det også svært at sige ”nej tak” til alkohol i sociale sammenhænge, og sætte grænser for sine børn. 

Samtidig kan vi slet ikke tale om det, når alkohol fører sygdom og afhængighed med sig. Emnet er et af de mest tabubelagte, vi har. I en gennemsnitskommune med 59.000 indbyggere er der næsten 9000 borgere, som har et storforbrug af alkohol og 1400 borgere, som er afhængige. Men værre endnu er det, at 1250 børn i hver kommune lever med en forælder, hvis alkoholforbrug reducerer omsorgsevnen. Og disse børn vil vi meget sjældent få øje på. For langt de fleste borgere med alkoholafhængighed lever et udefraset helt almindeligt liv, hvor de passer deres job og betaler deres regninger. 

Kan vi med denne viden bare lade stå til? Skal vi bare acceptere, at vi har en usund alkoholkultur i Danmark, som koster statskassen milliarder af kroner, og som ødelægger hundredtusindvis af familiers liv? Eller skal vi gøre noget ved det? 

Vi ved, at strukturel forebyggelse er det mest effektive redskab, vi har, når det handler om at ændre adfærd. Fx ved vi, at begrænsninger på antallet af steder og antallet af dage og timer, hvor der sælges alkohol nedsætter forbruget væsentligt. Ligeledes virker det, når der laves lokale alkoholpolitikker og retningslinjer på fx uddannelsesinstitutioner. Vi politikere har dermed den afgørende indflydelse, når det handler om at nedsætte danskernes skadelige alkoholforbrug. Så hvorfor tør vi ikke tale om det? Hvad venter vi på?

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Hvorfor tør vi ikke tale om, at vores alkoholkultur er et problem? Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger