Faciliterende ledelse Kristine Karlshøj blogger om facilitering og ledelse for offentlige ledere

Forandringsledelse – Den konstante forandring

Af Kristine Karlshøj, onsdag den 2. maj 2018 kl. 09.30

Kommunerne har gennem de sidste 10 år leveret ledere til diplomuddannelserne. Der er ikke en kommune med respekt for sig selv der ikke har opkvalificeret og uddannet egne ledere, enten på en af landets gode uddannelsesinstitutioner eller via en af de mange private konsulenthuse rundt i landet.

Nu er de kommunale mellemledere sulte igen. Mange har flyttet sig enormt meget gennem disse uddannelsesforløb, og står nu med nye cases og nye erfaringer – og trænger faktisk allermest til ”Det personlige lederskab 2.0” i form af kompetencer i forandringsledelse.

Diplomniveau

Mange kommuner kaster ikke penge efter masteruddannelse til mellemledere. Måske forståeligt nok. Uddannelsens indhold skal jo svare til det job der udføres. Samtidig er der mange steder et meget gammeldags hierarkisk uddannelsesniveau i kommunerne. Derfor kigger mange mellemledere og institutionsledere efter et tillæg til deres diplomuddannelse i stedet for en opgradering af uddannelsesniveau. Forandringsledelse - Den konstante forandring, kræver nemlig kompetente og refleksive lederøjne.

Forandringsledelse bliver i flere danske kommuner igangsat som unikke uddannelsesforløb, hvor kommunens HR afdeling i samarbejde med eksterne konsulenter skræddersyer lige nøjagtig det forløb som passer til egen kommune. 

Dette tiltag er ret interessant i forhold til det enorme udbud af uddannelse der er på markedet lige nu. En uddannelse er en jungle, så måske skal du stille dig selv spørgsmålet… Hvordan vil JEG kompetenceudvikles?

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Forandringsledelse – Den konstante forandring Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger