Hegaards hjørne Kristian Hegaard blogger om økonomisk og social ansvarlighed

Sundhedsudgifter proportionalt med befolkningssundhed? Nej.

Af Kristian Hegaard, mandag den 18. februar 2013 kl. 11.03

Det velansete nyhedsmagasin The Economist havde for nyligt på deres hjemmeside en opgørelse over en række landes investering i sundhed og resultaterne heraf. Undersøgelsen omfatter 17 lande man normalt forbinder med god velfærd herunder Danmark. Se i øvrigt http://www.economist.com/blogs/graphicdetail/2013/01/daily-chart-7

For danskere er det bekymrende læsning. Godt nok ligger vi i den pæne ende for så vidt angår forbrug af BNP på sundhed med omtrent 11 %. Når det kommer til den brede kategori ikke-smitsomme sygdomme, hvilket omfatter kroniske sygdomme, hjertesygdomme, slagtilfælde, cancer, demens og meget andet, så er Danmark ifølge undersøgelsen det land, hvor dødeligheden er størst blandt disse sammenligningslande. Opgørelsen konkluderer således, at vi har større udgifter til sundhed end andre lande, mens sundhedstilstanden er ringere. Vores sundhedstilstand er altså med andre ord desværre ikke proportional med udgifterne.

Hvad der er den konkrete årsag hertil nævner The Economist ikke noget om, og vil formentlig være vanskelig at konstatere. KRAM-faktorer eller andre årsager kan således ikke konstateres at være direkte årsager til forskellen mellem Danmark og andre lande, men kan dog heller ikke udelukkes.

At forebyggelse eller tidlig indsats over for kronisk syge er en god prioritering er der formentlig ikke megen uenighed om. Uenigheden ligger i stedet i, hvad der er den mest effektive forebyggelse eller tidlige.

Et forslag, der forsøger at imødekomme Danmarks udfordringer blev præsenteret sidste år af KL under topmødet. Udspillet ”Det nære sundhedsvæsen” er et blandt mange bud på, hvordan vi håndterer sundhedsområdet i fremtiden, når teknologi udvikles, ældrebefolkningen stiger og andet.

Forslaget om at gøre nogle af sundhedstilbuddene mere endnu lokalt forankret, end de er i forvejen, hvor kommunerne har den forebyggende kompetence vil utvivlsomt give god mening i forebyggelsesregi. På den måde sker der ikke kun landsdækkende kampagne for sund kost eller uhensigtsmæssighederne ved rygning og alkohol.

På den måde kan også den tidlige indsats over for kronisk syge ligeledes målrettes endnu mere over for de borgere, der har et sådant behov

Nærheden betyder meget i forhold til adgangen til sundhed. Det har de seneste års hospitalsdebat vist, men det går til et vist punkt. Hvis man først er syg eller på anden måde har behov for særlig behandling, så er det vigtigere, at ekspertisen og fagligheden er samlet.

Sammenfattende kan der således ikke per autopilot frembringes konkrete løsninger, der løser udfordringen her og nu. Der skal et langt sejt træk til. Kloge prioriteringer og et dygtigt forsknings- og udviklingsarbejde er et must for at finde frem til endnu mere effektiv forebyggelse og tidlig indsats. Man kan også diskutere om vidensdeling og sparring omkring best-practices foregår optimalt, når der er forskel af denne karakter mellem sammenligningslande.

Noget skal der gøres, Danmarks sundhedsudgifter skal ikke have det laveste output med det input vi har i forhold til sammenligningslande. Selvom løsningerne ikke er soleklare her og nu, så nytter det ikke at fortsætte i samme boldgade og anvende samme redskaber og metoder – det vil give de samme resultater som nu og således ikke skabe nævneværdige positive forandringer. Det nære sundhedsvæsen er et godt udgangspunkt for debat og videre diskussion.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Sundhedsudgifter proportionalt med befolkningssundhed? Nej. Felter med * skal udfyldes
 
Kristian Hegaard

Kristian Hegaard

stud.jur.

Kristian blogger om kombinationen af økonomisk og social ansvarlighed samt de svære beslutninger og prioriteringer, der er forbundet med det kommunalpolitiske arbejde.

Skriv hvad du søger