Hegaards hjørne Kristian Hegaard blogger om økonomisk og social ansvarlighed

Sociale sager til eftertanke

Af Kristian Hegaard, tirsdag den 23. april 2013 kl. 08.30

Politiken har på det seneste skrevet adskillige artikler om en række klager på handicapområdet i København. Artikelserien beskriver forholdene for sagsbehandling og fortæller også fra forældre- og pårørendesynsvinkel, hvordan længere sagsbehandling eller skiftende sagsbehandlere kan påvirke forældre eller pårørende fysisk og psykisk. 

Det, der gør det ekstra svært er den store kompleksitet, der hersker på området og de retskilder, der findes på området er oftest så vage, at forvaltningerne selv skal udfylde og fortolke. Det er vanskeligt, fordi der ikke er et handicap, der er ens, hvorfor der også er foreskrevet, at der skal ske en konkret og individuel vurdering.

Problemstillingerne som beskrevet i Politiken kan også rejse nogle principielle spørgsmål om forholdet mellem politiker og embedsmand. Grundet sagernes kompleksitet kan det være vanskeligt, hvad politikeren kan gøre for at se forvaltningen over skulderen.

Det skulle heller ikke være nødvendigt, da der her er fagkyndige ansatte, som har ekspertise på sit område, og det er slet ikke sjovt for dem at have resurser i et omfang, der medfører lange sagsbehandlingstider og strammere bevillings- og visitationskrav.

Dér hvor det som politiker blandt andet kan være vanskeligt er, hvis man sidder i et Socialudvalg i en kommune og ind i mellem bliver kontaktet af borgere eller deres pårørende, som oplever uretmæssig behandling materielt eller processuelt.

Men som oftest er det så komplekse sager, at det er svært som usagkyndig at sætte sig ind i, hvornår noget kan/ikke kan bevilges, til hvem og hvordan. Det væsentligste redskab i den forbindelse er at bede om en form for redegørelse, for så at tage den derfra.

 Det vigtigste er, at borgerne fortsat gør opmærksom på deres sag ved anke eller kontakt til politikerne, hvis de føler noget ikke er, som det bør eller skal være. Politikerne skal vide, hvis der er et serviceniveau eller kvalitetsstandard, der ikke er i orden, og den information får man kun, hvis de berørte gør en opmærksom herpå.

Som indledningsvis nævnt kan der tillige være et problem omkring skriftende sagsbehandlere. Borgere der har et varigt forhold til det offentlige som følge af et handicap, psysisk lidelse eller anden årsag skifter ofte sagsbehandler eller har flere forskellige sagsbehandlere i forskellige sager.

Dette gør, at processen skal starte på ny, fordi de skal lære borgeren situation at kende og sagen forlænges således, hvormed der går ekstra lang tid før man for et hjælpemiddel eller ydelse.

Man kunne således overveje, at der i kommunerne skal være en fast koordinator tilknyttet borgere med sager i kommunen – særligt målrettet de resursesvage. Det skal sikre en samlet dialog fra kommunen for dem, der måtte ønske dette. Formålet hermed er, at tovholderen/koordinatoren kender alt til den givne persons sager og dermed konfererer med de forskellige sagsbehandlere.

Endvidere kunne man overveje, om der skal loft på, hvor mange sager en sagsbehandler må behandle af gangen, således en kvalitetsfuld sagsbehandling sikres. På samme måde kan det tillige være forebyggende mod stress eller lignende.

På den anden side var der på cancerområdet lignende tidshorisonter for nogle år siden, hvor der gik lang tid fra diagnose til behandling. Dér har det været politisk interessant at sige at antallet dage fra diagnose til operation må højst være fx 10 dage. Det har virket. Big time.  Hvorfor gør man ikke det samme på det sociale område? Antal dage fra en sag er kommet ind til afslag/tilsagn er givet max x-antal dage?

Vigtigst er først og fremmest, at der kommer fokus på området i tide. Vi skal ikke som på cancerområdet vente med at reagere på negative enkelttilfælde med katastrofale følger.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Sociale sager til eftertanke Felter med * skal udfyldes
 
Kristian Hegaard

Kristian Hegaard

stud.jur.

Kristian blogger om kombinationen af økonomisk og social ansvarlighed samt de svære beslutninger og prioriteringer, der er forbundet med det kommunalpolitiske arbejde.

Skriv hvad du søger