Hegaards hjørne Kristian Hegaard blogger om økonomisk og social ansvarlighed

Robotterne kommer…

Af Kristian Hegaard, tirsdag den 6. december 2011 kl. 17.09

For et par uger siden fulgte mange kommunalpolitikere og embedsmænd en afgørelse Det Sociale Nævn vedrørende den såkaldte Billund-model angående Billund kommunes praksis om robotstøvsugere. Kort sagt konkluderede afgørelsen, at en given borger ikke var berettiget til hjælp med almindelig støvsuger, idet nævnet vurderede, at de ikke kunne anfægte kommunens serviceniveau, hvor det er fastsat, at støvsugning skal foregå ved egen robotstøvsuger.

Sagen har vakt stor debat og efterladt flere spørgsmål end svar. Et spørgsmål er, om afgørelsen kan danne præcedens for en praksis med egenbetaling af robotstøvsugere i landets øvrige kommuner. Formanden for Det Sociale Nævn i Syddanmark påpeger, at dette ikke nødvendigvis er den korrekte fortolkning af afgørelsen, da det understreges, at der alene er taget stilling til, hvorvidt modtagere af hjemmehjælp kan nægte støvsugning med robotstøvsugere. Der er således ikke taget endelig stilling til, om de ældre kan pålægges egenbetaling.

Det er nok ikke sidste gang, der vil blive talt om robotstøvsugere eller andre former for moderne hjælpemidler. I økonomisk svære tider og med en demografiudvikling med flere ældre og færre til at forsørge dem, kan det være nødvendigt at tænke og investere i velfærdsteknologi.  Robotterne er altså kommet for at blive.

Foranlediget heraf vil der være diskussioner om, hvorledes ny teknologi kan eller skal erstatte den menneskelige hjemmehjælp. På den ene side vil det være synd for den ældre at skulle have udført rengøringen med en robotstøvsuger, hvis han/hun har været vant til en særlig hjemmehjælper igennem flere år og heri har et nærmest venskabeligt forhold til denne. På den anden side kan man være lidt mere skarp og se på, hvad den pågældende egentlig er visiteret til. Hvis borgeren er blevet visiteret til rengøringshjælp, må det som udgangspunkt udelukkende være denne ydelse, som vedkommende kan kræve. Det kan selvfølgelig også være rart at have en hjemmehjælper på besøg, der også er venlig at snakke med, men her må der sondres mellem, hvad der er rart at have og hvad der er nødvendigt.

Personligt hælder jeg mest til sidstnævnte og vil desuden understrege, at der er nogen, der har brug for hjælp af mere omsorgsfuld karakter fx en person at tale med, såfremt man ikke har et socialt netværk eller familie. Dem, der har et helt særligt behov for dette, skal visiteres til ydelser af denne karakter.

Konklusionen må derfor være, at Billund-modellen er god i det omfang, robotstøvsugerne har de evner, der skal til for at rengøre de ældres hus, således de opfylder det behov, som vedkommende er visiteret til. Derfor skal teknologien først erstatte den menneskelige hjælp, når de kvalitetsmæssigt stemmer overens med hinanden, således borgeren får den hjælp, der konkret er behov for – hverken mere eller mindre.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Robotterne kommer… Felter med * skal udfyldes
 

Forældet debat

Af:Jørgen Jakob Friis, Illuminaut - Den14.12.2011 kl. 14:29Anmeld kommentar

Denne artikel er for så vidt fornuftig nok - men den understreger den manglende udvikling der har været i den velfærdsteknologiske debat, og som er så uendeligt nødvendig for at vi kan komme videre.

Teknologien bliver oftest opfattet som en substitution for menneskeligt arbejde - ikke ulig det teknologisyn der blev grundlagt ved indførelsen af damdrevne væve i den franske klæde-industri.

Det er et forældet syn, og hvis vi skal have held med at implementere teknologi i et velfærdsteknologisk perspektiv, så er vi nødt til at tænke teknologi som et supplement i stedet for som en erstatning. For den enkelte ældre eller plejekrævende person er det jo så inderligt ligegyldigt om det er et fortravlet menneske eller en robot der støvsuger. Kan man derimod give personen mulighed for selv at udføre dagligdagsopgaver ved hjælp af teknologi som støtter i stedet for at erstatte, så har man opnået noget meget mere værdifuldt da det vil øge personens selvfølelse.

Netop den tankegang kan ses i projektet med at teste Panasonics robotseng, som for øjeblikket pågår i Odense. Det er et eksempel på en teknologi som BÅDE kan spare store mængder tid i plejesektoren, men som samtidigt OGSÅ kan give den enkelte borger en øget følelse af selv at kunne bestemme hvornår han eller hun ønsker at stå op og gå i seng.

Faktisk kan teknologi også endda være med til at gøre noget sværere for os end det behøver være. Det lyder måske underligt, men tænk på, at når en plejekrævende placeres i en seng eller kørestol reduceres deres fysiske aktivitetsniveau voldsomt. Hvis de ting de KAN gøre bliver tilpas mere udfordrende eller krævende, så vil de dermed opleve at de bliver udfordret og får mere træning end de ellers ville få.

Et vigtigt element i denne debat er, at vi skal lade være med at tænke på en teknologi ud fra en 'one size fits all' tankegang. Det er tilpasningen til den enkelte og en stadig adaption af teknologien i forhold til den plejekrævendes konstante behovsændringer som vil være nøglen til en vellykket implementering af velfærdsteknologi. Det gør sig bare dårligt i den politiske debat, hvor korte fyndige udsagn vægtes over nuanceret debat.

Glem støvsugerne - og kom i gang med at udvikle de teknologier, som faciliterer og udfordrer.

Kristian Hegaard

Kristian Hegaard

stud.jur.

Kristian blogger om kombinationen af økonomisk og social ansvarlighed samt de svære beslutninger og prioriteringer, der er forbundet med det kommunalpolitiske arbejde.

Skriv hvad du søger