Hegaards hjørne Kristian Hegaard blogger om økonomisk og social ansvarlighed

OL i handicaptilgængelighed

Af Kristian Hegaard, torsdag den 30. august 2012 kl. 08.00

Under den netop overståede olympiade i London har jeg været så heldig at opleve legene, stemningen og sportsaktiviteterne direkte fra London under de 16 dage, hvor legene varede.

Først og fremmest var det selvfølgelig særligt at mærke den olympiske ånd som tilskuer, ligesom sportsaktiviteterne bød på højt sportsligt niveau og konkurrencementalitet. Alt dette forekom ikke som den store overraskelse, da de fleste har kunnet følge med i dette hjemme fra skærmen.

Til gengæld kan man ikke på samme måde fra stuen følge hele det store setup, som de olympiske lege især bærer præg af. Logistik og infrastruktur er to vigtige områder, som er en væsentlig del af at afholde legene for at sikre en behagelig oplevelse for atleter, tilskuere og alle andre omkring. Jeg var positivt overrasket over, hvor meget der eksempelvis blev gjort ud af handicaptilgængeligheden til og fra den olympiske park samt øvrige konkurrencesteder.

Selv om der ikke var niveaufri adgang på samtlige stationer i London, så var dette ikke noget problem. På OL’s hjemmeside var der mulighed for at planlægge sin rute ved en guide, der hjalp med, hvordan man kunne få en niveau- og trinfri transport til samtlige sportsbegivenheder, der lå spredt forskellige steder i London. Måske man kunne overveje en lignende model til turistattraktioner i Danmark, herunder særligt hovedstadsområdet?

Da mange af Londons bygninger er af ældre dato og således fra en tid, hvor man ikke gjorde sig så meget i handicaptilgængelighed, er udgangspunktet for tilgængelighed ikke det bedste. De bedste løsninger opnås som regel, når tilgængeligheden er indbygget og tænkt ind fra starten. Derfor anvender man som i Danmark eksterne lifte til togene i London.

Dette blev kompenseret derved, at der hele tiden var ansatte på perronerne til at assistere med lifter, så der var mulighed for at tage toget spontant når som helst. Personalet er rigtig søde til at hjælpe, og passagererne har en mentalitet, der gør, at de venter på, at alle gangbesværede er ude først, og ikke er så bekymrede for, om de selv når at komme ud.
Måske var det ikke så let, som man kender det i lande som USA, hvor liften er bygget ind i nogle af togene, men det var let nok alligevel og gik hurtigt.

Hvis ikke vejret lige var til at begive sig udenfor i længere tid mod den relevante station, måtte man sommetider gøre brug af en taxa. I modsætning til Danmark er det gjort særligt let at tage en taxi i London, såfremt man er gangbesværet.

Dette skyldes, at licensen til at drive taxa blandt andet afhænger af, om man kan få en kørestolsbruger ind i taxaen. Det er således et lovkrav. Derudover er der ikke differentieret startgebyr, som man kender det i Danmark, hvor det ikke er ualmindeligt med et startgebyr på 300 kroner for handicapkørsel. På den måde kan alle benytte taxaer på lige fod.

Der kan heldigvis nævnes flere positive historier. Fælles for alle løsningerne er, at det kun er ganske lidt, der skal til for at gøre en stor forskel. Af og til skal der lidt mod og vilje til. Det havde arrangørerne af London 2012, hvilket var endnu en af grundene til en succesfuld afholdelse af de olympiske lege.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: OL i handicaptilgængelighed Felter med * skal udfyldes
 
Kristian Hegaard

Kristian Hegaard

stud.jur.

Kristian blogger om kombinationen af økonomisk og social ansvarlighed samt de svære beslutninger og prioriteringer, der er forbundet med det kommunalpolitiske arbejde.

Skriv hvad du søger