Hegaards hjørne Kristian Hegaard blogger om økonomisk og social ansvarlighed

Køge-dom er tankevækkende

Af Kristian Hegaard, fredag den 7. juni 2013 kl. 08.00

Højesterets afgørelse d. 23. maj stadfæstede en afgørelse i landsretten om, at kommunens økonomi i et vist omfang kan tilsidesætte det individuelle og konkrete skøn. Dommen behandler tilfælde af fratagelse af praktisk hjælp ved rengøring i hjemmet. Sagen blev ført af Ældresagen for to borgere i Køge Kommune.

Det var ikke kun Ældresagen og to borgere i Køge, der led et nederlag. Det er også et stort nederlag for socialpolitikken, anstændigheden og princippet om, at der tages særligt hensyn til det individuelle og konkrete skøn.

Dermed afslører jeg også, at jeg i denne sag ikke er helt enig i den jubeloptimisme, som KL udviste i forbindelse med dommen. Jeg forstår godt det principielle argument der taler for det positive ved dommen i, at det giver kommunerne større frihedsgrader til prioritering. Til gengæld mener jeg ikke det opvejer, de negative konsekvenser af dommen fra Højesteret, som man kan frygte udledes af dommen efterfølgende. 

Misforstå mig ikke. Jeg er grundlæggende enig i, at kommunerne skal have mere frihed og enhver forøgelse heraf, som udgangspunkt er belejlig. Min bekymring består deri, at det er nogle langt mere principielle fundamenter i principperne for vores sagsbehandling, der gås på kompromis med her.

Jeg anser det individuelle og konkrete skøn som et væsentligt fundament i Serviceloven og sagsbehandlingen for en velfærdsstat som Danmark. Det vigtige er her, at man tager udgangspunkt i enkelte individers behov med det formål at give dem lige muligheder for at deltage i samfundet på lige fod med andre. 

Herudover skal man være opmærksom på, at mange af dem, der modtager hjemmehjælp og andre offentlige service ydelser ikke er nær så tilbøjelige til at klage eller gøre oprør som fx resursestærke skoleforældre ved skolesammenlægninger. Først og fremmest har de måske ikke lige det fysiske eller mentale overskud. Det er derfor vigtigt vi ikke laver politik ud fra, hvem der skaber mest eller mindst bøvl. 

Desuden er der et helt forkert incitament til sociale forhold, hvis det skaber præcedens, at det er muligt at se mere på økonomi end det enkelte menneske ved sagsbehandlingen. Foruden et lidt elastisk begreb om, hvornår en økonomi i en kommune er dårlig, så belønnes kommuner med dårlige sociale forhold økonomisk, fordi de har færre udgifter hertil. Der er endvidere mulighed for, at borgere fraflytter en kommune som følge heraf og i stedet flytter til en kommune med en mere anstændig socialpolitik, som således får en ringere økonomi grundet ændret befolkningssammensætning. Det er vigtigt, at der er en overordnet tryghed for, hvordan et kommunalt serviceniveau tilrettelægges.  

Én ting er, hvad der kan gøres inden for den jura, der eksisterer i dag, og som bør ændres. En anden ting er anstændig behandling af borgerne, hvor man tager udgangspunkt i den enkeltes behov, som vi kender det i dag.

Jeg deler Ældresagens opfattelse af, at det er en trist udvikling, hvis det udvikler sig til hele Danmark. Desuden må dommens gennemslagskraft være begrænset af, at der kun forelå et snævert flertal på 3-2 i dommerstemmer.

Herudover skal man tage i betragtning, at der kun er blevet afgjort sager inden for praktisk hjælp. Jeg mener ikke uden videre man kan overføre princippet til personlig pleje eller øvrige velfærdsydelser, der har præg af en mere eksistentiel opretholdelse livsførelse i dagligdagen.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Køge-dom er tankevækkende Felter med * skal udfyldes
 
Kristian Hegaard

Kristian Hegaard

stud.jur.

Kristian blogger om kombinationen af økonomisk og social ansvarlighed samt de svære beslutninger og prioriteringer, der er forbundet med det kommunalpolitiske arbejde.

Skriv hvad du søger