Hegaards hjørne Kristian Hegaard blogger om økonomisk og social ansvarlighed

Halvgamle mænd i lokalpolitik – et problem?

Af Kristian Hegaard, tirsdag den 27. november 2012 kl. 08.13

Med lige under et år til kommunalvalget er de fleste partiers vælgerforeninger fuldt i gang med at planlægge og afholde diverse opstillingsmøder. Det bliver interessant at se, om kandidaterne har en mere repræsentativ fordeling end tidligere.

Mange fordomme tilsiger, at der er en overrepræsentation af "halvgamle mænd" på diverse valglister, og fakta bekræfter, at cirka 63 procent af samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer i 2009 var mellem 45-64 på trods af, at denne aldersklasse kun udgør omtrent 33 procent af befolkningen.

Det er alligevel interessant, idet man karrieremæssigt må formodes at være på vej mod toppen i netop alderen 45-64, hvorfor der altså er nogen, der i et vist omfang tilsidesætter en erhvervskarriere til fordel for politisk arbejde. Når alt kommer til alt, er det så overhovedet et problem med en overrepræsentation af midaldrende mænd?

Der kan være forskellige incitamenter til at involvere sig i lokalpolitik – alt fra almen politisk interesse til helt særlige enkeltsager. Det er der ikke nogen aldersklasser, køn, etnicitet, m.v. der har patent på at interessere sig for, så den afgørende forskel kan ikke lægge heri.

Til gengæld vil man helt naturligt afhængigt af alder, køn, etnicitet m.v. interessere sig for forskellige dele af de politiske områder, når man først er blevet valgt. Og det er netop her, problemet kan opstå. Som nyvalgt i en alder af 18 i 2009, kan jeg ikke løbe fra, at jeg var med til at sænke gennemsnitsalderen. Samtidig kan jeg mærke, at jeg selvfølgelig har en større interesse for områder som mine kolleger med god grund ikke nødvendigvis har – og omvendt. Og det er netop heri det demokratiske problem kan opstå ved, at de politiske interesser kan blive for snævre i forhold til den nuværende alders- og kønsfordeling.

Løsningen må være at give kommunalpolitikere nogle flere motivationsfaktorer til at engagere sig. På områder, der ikke interesserer en selv, kan det være et vanskeligt og komplekst at sætte sig ind i sager, når kommunerne bliver større og sagsområderne flere. En løsning kunne således være et mindre sekretariat for politikere udover borgmesteren, således som man også kender det på Christiansborg, hvor partierne får penge til sekretærbistand m.v.

En særlig problemstilling kan der være for partier, der ikke har så mange repræsentanter i et byråd, hvormed man ikke kan uddelegere politiske opgaver på samme måde som store partier. En anden og kontroversiel løsning kunne være at øge antallet af medlemmer i et byråd til fordel for særligt mindre partier, der herved ikke sidder med et enkelt mandat på samtlige sager.

En tredje løsning drejer sig om de vederlag, der er forbundet med et mandat. Det skal selvfølgelig ikke være pengene, der afgør, om man ønsker valg til et kommunalvalg, men de krav om fordybelse og tidsforbrug der ligger heri, måtte gerne matche lønningen bedre. Også selvom det ikke er populært at give politikere lønforhøjelse i krisetider. En forhøjelse af lønnen vil gøre det muligt at aflaste husgerningen og arbejde mindre, hvormed der er mere tid til politik og familie.

Således forskellige bud på at forbedre forholdene for lokalpolitikere til fordel for en større repræsentativitet af befolkningen. Det er nok ikke noget, der indføres lige med det samme, men det er nogle bud og et indspark til debatten om, hvordan vi får en mere mangfoldig kandidatliste til næste år.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Halvgamle mænd i lokalpolitik – et problem? Felter med * skal udfyldes
 
Kristian Hegaard

Kristian Hegaard

stud.jur.

Kristian blogger om kombinationen af økonomisk og social ansvarlighed samt de svære beslutninger og prioriteringer, der er forbundet med det kommunalpolitiske arbejde.

Skriv hvad du søger