Hegaards hjørne Kristian Hegaard blogger om økonomisk og social ansvarlighed

16-års valgret?

Af Kristian Hegaard, mandag den 29. oktober 2012 kl. 10.18

Siden valgretskommissionen sidste år offentliggjorde sine forslag, har der kun været sporadisk opmærksomhed herom. Med et kommunal- og regionrådsvalg om godt 13 måneder er det ved at være tid, hvis der skal træffes politiske beslutninger for valget d. 19. november 2013.

Først og fremmest fordi der gerne skal være en debat om, hvilke initiativer der i givet fald skal implementeres ved de kommende lokalvalg. Et af forslagene drejer sig eksempelvis om valgret for 16/17-årige, hvilket man så delte de politiske landskaber ved præsentationen sidste år.

Det er selvfølgelig en nødvendighed, at der skal være sagligt belæg herfor, førend det giver mening at sænke valgretsalderen yderligere. Det er ikke en demokratisk værdi i sig selv, at der er flere stemmeberettigede. Der skal også være holdbare argumenter.

Her synes jeg, at vi særligt skal se på en lang række andre lovgivninger i det danske samfund. Først og fremmest har man allerede som 15-årig opnået den seksuelle og kriminelle lavalder.

Med andre ord vurderes man altså allerede her til at være kompetent nok til at kunne stå inde for visse af sine handlinger. Derudover fremgår det af Folkeskolens formålsparagraf, at: ”Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”.

Der sker altså allerede i folkeskolen en demokratisk dannelse og dyrkelse af medborgerskabet. Det er ikke en selvfølge, at man efter folkeskolen forsætter i en ungdomsudd

annelse. Nogle vælger en læreplads eller andet, og derfor er folkeskolen det sidste sted, hvor vi med sikkerhed alle sammen har fået demokratisk læring. Derfor giver det god mening, at det er dét udgangspunkt, der skabes i folkeskolen, som danner grundlag for deltagelse i demokratiet.

På baggrund af ovenstående fremgår det klart, at undertegnede argumenterer for en 16-års valgret. Som oftest er modargumentet i den offentlige debat spørgsmålet om modenhed hos førstegangsvælgerne. Hertil må man blot spørge sig selv, om det er alderen i sig selv, der afgør modenhed. De fleste har nok mødt en 17-årig, som man har vurderet til at have en mental alder på 25, mens andre tilsvarende har mødt en 27-årig, der har en mental alder svarende til 15. Der er i sig selv ikke noget i vejen med at være mentalt differentieret fra sin alder.

Det kan der være forskellige grunde til, men at det skal være et væsentligt argument, der blokerer 16- og 17-åriges adgang til stemmeret, er ikke det mest saglige argument. Hvis man virkelig skulle forfølge kravet om modenhed, så skulle dem over 18 også testes for modenhed (og efter hvilke kriterier?), hvilket ville være alt for bureaukratisk, og skulle man så også demensteste ældre over 70 og heraf fratage stemmeret, hvis de blev fundet tilstrækkeligt umodne?

Selvfølgelig ikke. Hvilken umenneskeliggørelse.

Derfor bør vi stærkt overveje at give stemmeret til 16-årige. Det er ikke sikkert, at der er opbakning til det lige med det samme, men en offentlig debat er lige så vigtig og kan være med til at bane vejen inden for et kortere tidsperspektiv.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: 16-års valgret? Felter med * skal udfyldes
 

Fremragende og korrekt kommentar.

Af:Per Borgaard, Ældresagen - Den29.10.2012 kl. 13:53Anmeld kommentar

Det burde give stof til eftertanke, at argumenterne mod 16 års stemmeret næsten ordret er de samme, som blev brugt imod at sænke valgretsalderen fra 30 til 25 år i 1915, fra 25 til 23 i 1953, til 21 i 1961, til 20 i 71 og til 18 i 1978.
Nu bliver de slidte indvendinger igen luftet. Det er beskæmmende.
Jeg husker, hvor vred jeg selv var, da jeg blev 18 - gammel nok til at blive indkaldt, men ikke gammel nok til at stemme til Folketinget. Pligt og ret burde hænge sammen, mente jeg. Jeg gik i gymnasiet, var aktiv DsU'er og vidste mere om samfundsforhold end mange, der var både ti og 20 år ældre.
Der er ikke sket katastrofer ved at sænke valgretsalderen. Det er ikke de unge, der har bragt kaos i dansk politik - f.eks. var det i høj grad folk i deres "bedste alder", der flokkedes om skattesvindleren Mogens Glistrup.
Hovedanklagen mod de unge før og nu er, at de ikke ved nok om politik og ikke kan/vil bruge stemmeretten ansvarligt. Det samme gælder også en vis procentdel i alle andre aldersgruppper.
Blandt de nuværende vælgere er der også mange sofavælgere i alle aldersgrupper, og modsat de 16-18-årige har de ingen undskyldning for den mentale dovenskab. Det er mere forståeligt, at de 16-18-årige ikke interessere sig for politik, når de på forhånd er sat uden for indflydelse.
Når man ser, hvor meget det siddende folketing minder om en børnehave, gælder undskyldningerne om de unges manglende ansvarlighed i øvrigt ad Wandsbeck til. Det er svært at se, at de 16-18-årige skulle kunne sænke kvaliteten.
Men er man ræd for at lade dem stemme til Folketinget, kunne man jo forsøgsvis lade dem stemme ved kommunalvalgene. Jeg tvivler på, at det vil udløse store revolutioner i nogen kommune. Men chancen for at få indflydelse på lokale forhold ville måske netop lokke/opdrage dem til at blive demokratisk aktive og ansvarlige. Det er værd at forsøge!
Jeg er 74 inden næste valg og vil med glæde møde 14-årige ved valgboksen!

Kristian Hegaard

Kristian Hegaard

stud.jur.

Kristian blogger om kombinationen af økonomisk og social ansvarlighed samt de svære beslutninger og prioriteringer, der er forbundet med det kommunalpolitiske arbejde.

Skriv hvad du søger