Offentlige ledere – vi skal lede og samarbejde på tværs, fordi det er til gavn for borgerne Jette Runchel blogger om sit syn på offentlig ledelse anno 2020

Vend dagen på hovedet! Når coronatrætheden griber os, må vi gentænke rutinerne

Af Jette Runchel , fredag den 5. februar 2021 kl. 11.30

Vi troede, det var en sprint. Men det viste sig at være et marathon. COVID-19 er ikke sådan lige at få bugt med, og lige så snart vi tror, vi kan ånde lettet op, kommer nye mutationer og udfordrer vores håb.

Længe har vi været i kriseberedskab: eksekveret, handlet hurtigt og omstillet driften. Nu er vi ved at være trætte af, at pandemien prioriterer vores liv, vores arbejdsopgaver og måden, vi kan arbejde og samarbejde på. Og trætte af at være isolerede og opleve at samhørigheden i vores arbejdsfællesskab smuldrer lidt samtidig med at vores private netværk har trange kår.

Det håb og den glæde, der udsprang af, at foråret og vaccinerne var på vej, fik trange kår, da der rullede nye mutationer ud i verden. Og er der noget dette seneste år har vist os, så er det at vi kan SÅ meget både hver for sig og sammen, når vi er båret af håbet om, at det bliver bedre.

Hold fast i håbet

Derfor er det så vigtigt, at vi holder fast i håbet. Vi skal give plads til glæde i hverdagen for ledere og medarbejdere, så de kan give glæden og håbet videre til borgerne. Vi skal prøve at bevare overskuddet til fortsat at være modige og tage ansvar. For det har borgerne brug for.

Vi har brug for, at medarbejderne tæt på borgerne bevarer energien til at tage endnu en tørn for fællesskabet. Og derfor har vi som ledere et helt særligt ansvar for at hanke op i os selv og mobilisere al den positive kraft, som vi ved, vi har.

Find styrken frem og find inspiration hos hinanden

For nylig deltog jeg i en nytårskur hos mine kolleger i Norddjurs Kommune. Her havde jeg æren af at holde et inspirationsoplæg om ledelse, men fik også mulighed for at overvære min kommunaldirektørkollegas nytårstale til alle sine ledere.

I samtalerne bagefter i de virtuelle grupper var der super fine bud på, hvordan man som leder kan holde modet oppe og vende hverdagen lidt på hovedet, for at få smilet frem. Og der er brug for inspiration, for hvordan finder man på noget, som ikke bare er en tom gestus, og noget som samtidig ikke sætter gang i lavinen af synspunkter på gaver til de offentligt ansatte for skatteydernes penge, som jeg hørte, var i gang på P4 Sjælland forleden.

Skab glæde med små overraskelser i hverdagen

Jeg er sikker på, at vi kan gøre rigtig meget, som ikke koster noget. Det kan handle om – som én gjorde i Norddjurs – at starte arbejdsdagen med en virtuel morgenkaffe en gang eller to om ugen, hvor der skabes rum for at tale om den nye hverdag og dét vi normalt ville tale om over kaffen på arbejdspladsen.

Vi kan også tage hinanden med ud at gå en tur, mens vi har 1:1 samtaler over telefonen om nogle konkrete opgaver, som ikke kræver, at vi sidder med computeren foran os.

Og dér hvor vi møder ind på arbejde kunne en forårsblomst i alle vinduer og på alle borde være en glad overraskelse en onsdag morgen – og noget som kunne glæde både borgerne og medarbejderne.

Selv prøver jeg også at huske at rose og anerkende noget mere, og det er der rigtig god grund til, for alle står på tæer for både at passe alle de ekstra corona-opgaver og mest mulig ordinær drift.

Hvad kan jeg gøre – og hvordan kan jeg differentiere i indsatserne?

De hjemsendte medarbejdere og ledere kæmper med mental sundhed, mangel på retning og kollegaskab og måske også det nære og omsorgsfulde lederskab. Hvad kan jeg gøre for dem, som genskaber følelsen af samhørighed selv om vi er hver for sig?

Hvad kan gøre hverdagen sjovere? Er der nogen gimmicks, jeg kan stjæle fra en anden leder? Er der brug for en virtuel fredagsbar? Er der brug for at tale om arbejdsopgaverne på en anden måde, fordi vi ikke kan lave den daglige afstemning om retningen?

Dem, der går på arbejde har i den grad brug for at blive anerkendt for deres indsats og at føle, at de bliver passet på, i en situation, der kan fremkalde frygt for selv at blive smittede. Hvad kan jeg gøre for dem?

Hvordan kan jeg bidrage til, at det føles så trygt som muligt at gå på arbejde? Hvordan kan vi hjælpe hinanden? Hvordan kan jeg bidrage til, at medarbejderne forstår, hvilken fantastisk indsats, de gør og hvor vigtigt det er for borgerne?

Topledere skal og kan gøre mere end at takke

Som fagchefer, direktører og topledere må vi også være med til at sikre, at opmuntringerne ikke er tomme. Det må ikke blive ved de sjove indslag på personalemøderne eller et takkekort. Vi topledere har en helt afgørende rolle i at blive ved med at sikre ordentlige arbejdsvilkår ift. arbejdsmiljø, test, sikkerhed, værnemidler mv. Der skal flyttes barrierer, sikres ressourcer og gives plads til at lederne i hele ledelseskæden får mulighed for at finde de bedste løsninger lokalt.

Det er altafgørende for, at medarbejdere og ledere kan blive ved med at holde modet oppe, at de kan mærke, at der bliver passet på dem.

Pas på dit mentale overskud og find noget at le ad

Ikke mindst er det vigtigt, at vi ledere også passer på os selv. Vi skal sørge for, at vi går forrest – og ikke går ned på det. Det er en nødvendighed for en leder at vide, hvordan man får energi til sig selv, så man kan skabe energi i organisationen. Måske ved at dyrke humoren og glæden også for sig selv.

Derfor vil jeg også tænke på, hvad jeg kan gøre for mig selv. Det er snart vinterferie – den skal jeg komme styrket tilbage fra, frisk til at holde modet oppe i organisationen.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Vend dagen på hovedet! Når coronatrætheden griber os, må vi gentænke rutinerne Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger