Offentlige ledere – vi skal lede og samarbejde på tværs, fordi det er til gavn for borgerne Jette Runchel blogger om sit syn på offentlig ledelse anno 2020

Når handlekraft og hurtighed overskygger grundighed og eftertænksomhed

Af Jette Runchel , onsdag den 25. november 2020 kl. 10.30

Beslutningen om at aflive alle mink i Danmark fylder forsiderne til min morgenkaffe – og kalder på refleksioner over, hvad Corona-krisen har gjort ved os offentlige ledere.

Igennem mange måneder har vi offentlige ledere skullet vise handlekraft og hurtighed. Og det har vi gjort. Fra marts har alting i den offentlige sektor skullet ske i en rasende fart. Det bliver lidt af en livsstil. Elever hjemsendes fra skoler, og så skal skolerne over en weekend pludseligt gøres klar til eleverne – og undervisningen skal ske på helt nye vilkår – kun for pludseligt nu i næste bølge at sende hele årgange hjem igen. Undervisningen omstilles igen og igen. Offentlige arbejdspladser tilpasses – hvad må vi nu? Og hvordan håndterer vi så det?  

Vi skal have ledelsesopmærksomhed på kvaliteten

Tempoet, presset fra de mange uvante opgaver, begrænsningerne i både arbejdsfællesskaber og sociale fællesskaber og usikkerheden om truslens størrelse skaber begyndende stressreaktioner hos medarbejdere og ledere. Det kræver stor ledelsesopmærksomhed at skabe et motiverende og godt arbejdsmiljø på nye præmisser under sådan en langvarig krise. Men det kræver også ledernes opmærksomhed på, hvad hastigheden og krisestemningen betyder for kvaliteten i den offentlige opgaveløsning.

Hvordan påvirker krisen lederne?

Når jeg ser på mig selv og mine ledere og på de dilemmaer, vi i den offentlige sektor står i lige nu, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad pandemiens langvarige pres gør ved os som ledere?  Hvad sker der med vores – sædvanligvis skarpe – blikke på at få oplyst alle hjørner i et sagsforløb – og komme hele vejen rundt om konsekvenserne af en beslutning? Hvordan bliver vi påvirket af en virkelighed, hvor oplevelsen af trussel er så stor, at handlekraft og hurtighed bliver de herskende værdier og måske det eneste succesparameter, man bliver målt på af kolleger, borgere og politikere?  

Er der plads til en tænkepause?

Vi offentlige ledere har ansvaret for at holde fast i de gode dyder om legalitet, saglighed/faglighed og proportionalitet. Vi skal undgå at lade os rive med af tempoet og blive ved med at stille de helt nødvendige og afgørende spørgsmål. Hvordan får vi – midt i en krisetid – sikret et arbejdsmiljø, hvor andre – ledere og medarbejdere – tør sige, at der er brug for en tænkepause eller for tid til at undersøge lidt mere?

Lad ikke panikken råde

Panikledelse er farligt, for det giver ikke plads til, at vi får tænkt hele vejen rundt, vi får ikke lyttet til vigtige perspektiver, og vi får grundlæggende ikke truffet de rigtige beslutninger. Også de beslutninger som måtte være rigtige, taber deres legitimitet, fordi de er taget på et skævt grundlag.

Jeg har oplevet, at det kan være svært at turde give plads til usikkerhed og tvivl, samtidig med at man som leder står med ansvaret for at løse en stor krise. Jeg har også været lidt for hurtig til at vise handlekraft, med tvivl og usikkerhed i organisationen til følge. Det kræver stort mod og robusthed at stå lige dér og i så lang tid, som den nuværende krise har varet. Men der er en klar fordring til lederen – til mig, mine ledere og hele den offentlige sektors beslutningstagere – om ikke at lade panikken råde, selvom presset er stort og det går stærkt. Det er nødvendigt at kunne stoppe op for at undgå forhastede beslutninger – ikke mindst i en krisesituation.

Vi kan ikke undgå at begå fejl, men vi kan gøre os umage med at forebygge fejl ved ikke at lade handlekraft og hurtighed være de eneste legitime værdier.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Når handlekraft og hurtighed overskygger grundighed og eftertænksomhed Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger