NB – Nygård bemærker Jesper Nygård blogger om det byggede miljø, filantropien og foreningsdanmark

Vi har verdensmål og danske målepunkter – nu skal vi sætte barren højt

Af Jesper Nygård, tirsdag den 15. september 2020 kl. 09.30

Med de197 nye danske målepunkter for Danmarks arbejde med Verdensmålene har vi fået et redskab til at tage temperaturen på bæredygtigheden i vores samfund. Men ambitionsniveauet er en politisk beslutning – i bl.a. Folketinget, kommuner, regioner, virksomheder og organisationer. Og lad os sætte barren højt.

Den 9. september 2020 fik finansminister Nicolai Wammen overrakt rapporten ”Gør Verdensmål til Vores Mål”, der identificerer 197 danske målepunkter for den danske indsats i forhold til FN’s Verdensmål. De er udviklet af Danmarks Statistik med hjælp fra et partnerskab med Deloitte i spidsen. Målepunkterne skal være en hjælp til løbende at få en pejling på, hvordan udviklingen er i Danmark i forhold til FN’s Verdensmål.

Realdania og en række fonde har støttet projektet, og det har været et enestående arbejde med at inddrage alle sektorer i samfundet. Det gælder både det offentlige, det private og civilsamfundet, og de mange parter tæller f.eks. arbejdsgivere og arbejdstagere, fonde og foreninger, kommuner, forskningsinstitutioner og borgere over hele landet. Processen har varet i 11 måneder, og det er blevet til 23 debatter og workshops fordelt over hele landet. Læg dertil digital inddragelse via sociale medier og 52 eksperters bearbejdning af mere end 6.000 input.

Arbejdet blev igangsat af 2020-panelet, der understøtter det tværpolitiske 2030 Netværk i Folketinget i arbejdet med FN’s Verdensmål. 2030-panelet og Danmarks Statistik afleverede den 9. september de 197 nye danske målepunkter til finansministeren med en anbefaling om, at de målepunkterne bliver brugt i Folketingets arbejde og i regeringens arbejde med at revidere den danske handlingsplan. Finansministeren lovede ved modtagelsen, at rapporten vil blive læst grundigt, og at arbejdet med handlingsplanen helt i tråd med arbejdet med målepunkterne vil blive en åben proces med inddragelse af en lang række parter.

Klimaudfordringen er tydelig

Jeg vil opfordre alle, der ønsker at bidrage til Verdensmålene og en mere bæredygtig fremtid, til at dykke ned i målepunkterne og datagrundlaget bag dem. Det indeholder både overraskelser og understregninger af ting, vi godt vidste i forvejen.

F.eks. bliver det endnu engang tydeligt, at vi står overfor en kæmpemæssig opgave i forhold til klimaet. Data viser, at der i en lang række kommuner vil være store omkostninger til at udbedre skaderne af oversvømmelser i fremtiden. Og målepunkterne viser, at drivhusgasudledningerne stiger. Det samme gør produktionen af affald fra bygge- og anlægsbranchen. Altså endnu engang en tyk streg under, at vi her har nogle store udfordringer, som skal løses.

Flytter vi fokus over på den sociale bæredygtighed, så viser målepunkterne, at der er en særlig opgave i de udsatte boligområder. Data her viser tydeligt, at borgere, der bor i særlig udsatte boligområder, er mindre trygge i det offentlige rum, end borgerne i Danmark generelt. Også her skal vi i en mere bæredygtig retning og det er noget vi vil være opmærksomme på i vores fremadrettede arbejde med de udsatte boligområder.

Og så var det for mig overraskende, at 53 % af de 197 målepunkter har haft en neutral eller negativ udvikling i Danmark siden 2015. Det havde jeg faktisk ikke forventet – men det siger jo noget om, hvor vigtigt det er at have denne type indikatorer.

Indikatorerne supplerer egen viden

Det er helt enestående, at man på globalt plan er blevet enige om Verdensmålene og retningen for en bæredygtig fremtid. Det er dog også vigtigt at huske, at målene skal dække på tværs af alle verdens lande – fra de fattigste og til de rigeste. Og at der er en verden til forskel på udfordringerne i f.eks. Europa og så nogle af klodens mest udfordrede lande.

Derfor vil verdens fælles mål og de afledte danske indikatorer typisk heller ikke være fuldt dækkende inden for den sektor, man nu engang arbejder med. For en filantropisk forening som Realdania, der også arbejder med kulturel bæredygtighed, er der f.eks. en række mål, data og faglig viden, vi selv må supplere med. Og sådan vil det også være for andre.

Med de danske indikatorer er Danmark kommet med et seriøst bud på, hvordan vi kan måle på FN’s Verdensmål inden for landegrænsen. Men målepunkterne kan selvfølgelig hverken stå alene eller givet svaret på udfordringerne. Derfor er det stadig fuldkommen afgørende for Verdensmålene, at alle, der arbejder for at nå dem, bruger deres ekspertviden til at supplere, se på tværs og sætte handling bag både mål og målepunkter.

Det højeste ambitionsniveau

Den danske proces i forhold til at lave nationale indikatorer for Verdensmålene er ret enestående. Mig bekendt er der ikke andre steder i verden, man har gjort Verdensmålene – kompasset – operationelt og målbart på den inddragende måde, vi har gjort det i Danmark. Det er et fremragende eksempel på, at vi kan løse store udfordringer, når vi gør det sammen. Og derfor er partnerskaber – og Verdensmål 17 – netop så vigtigt.

Opgaven med at gøre ’Verdensmålene til Vores Mål’ er også – set fra min stol – et rigtig godt eksempel på en oplagt filantropisk opgave. Realdania gik ind i arbejdet på et tidligt tidspunkt, og heldigvis gik en række fonde også med. Uden dette filantropiske bidrag var processen med at udvikle de danske målepunkter i den skala, udbredelse og inddragelse, det har været tilfældet, næppe blevet til noget.

Nu har vi Verdensmålene. Vi har danske målepunkter, der tager temperaturen på bæredygtigheden, og vi har det kæmpe datasæt, der ligger bag dem. Nu skal vi bare beslutte, hvad der er ’godt nok’ for Danmark.

Ambitionsniveauet skal sættes fra politisk hold i bl.a. Folketinget, byråd, regioner, virksomheder og organisationer. Og ja, også hos den enkelte borger, kan man godt argumentere for. Også her skal vi huske, at der er meget stor forskel på udfordringerne i lande, som skal rejse sig fra fattigdom, krige eller katastrofer, og så et rigt, velfungerende og tillidsfuldt samfund som det danske. Det må og skal afspejles i de danske ambitioner for en bæredygtig fremtid.

Vi skal sætte barren højt i Danmark – det har vi både ressourcerne og kompetencerne til.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Vi har verdensmål og danske målepunkter – nu skal vi sætte barren højt Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger