NB – Nygård bemærker Jesper Nygård blogger om det byggede miljø, filantropien og foreningsdanmark

Udsatte boligområder skal være en del af byen

Af Jesper Nygård, torsdag den 29. september 2016 kl. 07.00

Alle unge drømmer om fremtiden. Det gør de uanset, om de vokser op i et udsat boligområde, et villakvarter eller på en gård. Mulighederne for at indfri drømmene er bare langt fra lige gode for dem alle sammen.

Vokser man op i et boligområde, hvor der er en overvejende koncentration af mennesker uden uddannelse og uden job og erhvervserfaring, er chancerne for at bryde den sociale arv lave. Denne koncentration ser vi desværre i landets udsatte boligområder i forstæderne. Et barn, der vokser op med forældre med få resurser i et udsat boligområde, har 16 procent chance for at avancere socialt. Vokser barnet derimod op i et kvarter med mange fra middelklassen, stiger chancen til 52 procent.

Derfor er det væsentligt at skabe social balance i by- og boligområder, og derfor vigtigt at de udsatte boligområder bliver udviklet til blandede byområder og en bedre integreret del af den øvrige by.

I flere boligområder er man allerede i gang. For eksempel i Gellerup, Aalborg Øst, Vollsmose og Tingbjerg. Det er en opgave, som Realdania gerne vil være med til at løfte. Sammen med Esbjerg, Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner og flere boligorganisationer, har vi netop søsat et ambitiøst samarbejde, der over de kommende fem år skal udvikle strategier og konkrete projekter for at udvikle bæredygtige bydele i de tre byer. Realdania har afsat 75 millioner kroner til indsatsen – herunder 20 millioner kroner, der kan søges af kommuner, boligorganisationer og andre aktører til innovative projekter over hele landet.

De tre caseområder kan forhåbentlig udvikle strategier, afprøve organisationsmodeller og nye metoder til at inddrage den brede vifte af byens aktører og skabe projekter, der kan inspirere til indsatser i udsatte boligområder i hele Danmark. Det er vigtigt at understrege, at alle boligområder er forskellige, og der ikke er nogen ”one-size-fits-all”-løsning. 

Der er dog ingen tvivl om, at hvis vi for alvor vil løfte de udsatte boligområder, kræver det et langt sejt – og ikke mindst fælles – træk. Der skal arbejdes på tværs af kommuner, boligorganisationer, foreninger, skoler og virksomheder. Mange kommuner og boligområder har gode projekter, og mange områder er inde i en positiv udvikling. Men der er behov for i højere grad at kigge ud over matriklen. De udsatte områder kan ikke løftes uden at inddrage resten af byen.

Det kan for eksempel handle om at se på mulighederne for private investeringer, nye boligformer og at give folk ude fra en naturlig forbindelse til området. Mange udsatte boligområder ligger fysisk adskilt fra resten af byen. Der er ikke butikker, et lægehus eller andet, der giver andre end beboerne et ærinde i området. Nogle steder kører bussen ikke engang derind, men holder udenfor. 

Et af de områder, det er vigtigt at styrke, er uddannelses- og jobmuligheder. Her spiller skolerne en stor rolle. Mange af de skoler, der ligger i eller på kanten af de udsatte områder, oplever, at børn fra resursestærke familier sendes til andre skoler. Tendensen er uhensigtsmæssig, idet mødet på tværs af kulturer, sociale grupper og religioner er en væsentlig parameter for børn og unges udvikling. Derfor skal skoletilbuddet i tilknytning til udsatte boligområder udvikles, så dette kan indfries. Der kan i udviklingsarbejdet med skolerne arbejdes målrettet for uddannelse og beskæftigelse for eksempel i nye samarbejder med erhvervsliv og ungdomsuddannelser. 

Det er også oplagt at inddrage det lokale erhvervsliv i byerne i arbejdet. Vi hører fra flere af vores samarbejdspartnere fra arbejdet, at erhvervslivet faktisk gerne vil bidrage. Det er også min oplevelse både fra mit tidligere arbejde i KAB og nuværende engagement i Fonden for Socialt Ansvar. Der er erhvervsfolk, der gerne vil gøre en forskel. Og unge der i virkeligheden gerne vil have uddannelse og arbejde. Det er et meget positivt potentiale, som vi må gå sammen om at fremme. 

Behovet for nye løsninger er åbenbart. Vi har stadig 60.000 mennesker, der bor i de 25 boligområder, der er på regeringens såkaldte ghettoliste. Derfor skal de kommende års arbejde i Høje-Taastrup, Gladsaxe og Esbjerg også kigge på, om der er nogle eksisterende love eller rammevilkår, der står i vejen for, at vi kan finde innovative løsninger. 

Samfundsøkonomisk har det en stor betydning, hvis vi i fællesskab kan løfte de udsatte områder. De svageste otte procent af befolkningen, der kan karakteriseres som stående udenfor samfundet på grund af dårligt helbred, sociale problemer og arbejdsløshed, koster godt 15 millioner kroner, hvis man ser det over et helt liv.

Men først og fremmest handler det om, at alle vores unge skal have lige muligheder – uanset hvor de vokser op.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Udsatte boligområder skal være en del af byen Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger