NB – Nygård bemærker Jesper Nygård blogger om det byggede miljø, filantropien og foreningsdanmark

Regnen kommer – vi skal finde nye løsninger

Af Jesper Nygård, fredag den 30. januar 2015 kl. 08.00

Alle pladser var optaget. Et godt stykke over 100 kommunalpolitikere, kommunale embedsmænd og forsyningschefer var mødt op for at tale klimatilpasning på VANDPLUS-konferencen, der for et par uger siden blev afholdt på Dansk Arkitektur Center. 

Så stor var interessen, at 70 tilmeldte ikke kom længere end til ventelisten, fordi der simpelthen ikke var plads til flere. Det er ikke for meget at sige, at klimatilpasning er kommet på den kommunale dagsorden. 

Jeg deltog selv på konferencen, og det var en dag, der bød på mange interessante samtaler.

Ifølge den tyske professor Herbert Dreiseitl, der var blandt hovedtalerne, og som er en af dem, der internationalt ved allermest om klimatilpasning, så har vi i Danmark været langsomme til at komme i gang. Det er næppe kun et dansk kendetegn, at vi – i det her tilfælde bogstaveligt talt – skal stå med fødderne under vand, før vi ser situationens alvor. Men den glædelige nyhed er, at nu er vi faktisk kommet ind i kampen. Det var i hvert fald professorens budskab.

Merværdi – i Viborg, Frederiksberg, Gladsaxe og Solrød

Det var de foreløbige erfaringer fra fire konkrete klimatilpasningsprojekter i henholdsvis Viborg, Gladsaxe, Solrød og på Frederiksberg, der dannede baggrund for konferencen. De fire projekter skal vise fordelene ved at tænke i merværdi, det vil sige værdi på flere fronter, når man klimatilpasser. 

Konkret sådan at man oveni at sikre byerne mod konsekvenserne af store mængder nedbør også fysisk opgraderer byens pladser og rum. Dermed bliver klimatilpasning til byudvikling i bredere forstand end blot nye, nedgravede kloakrør. Vi skal altid søge at løse flere samtidige udfordringer. Fluesmækkeren skal med andre ord helst ramme 2 eller 3 fluer. På den måde skaber vi for alvor medværdi.

Især to pointer fra dagen, synes jeg, er vigtige at få formidlet så bredt ud som muligt:

Økonomisk fornuft

På konferencen fik vi grundig dokumentation for noget af det, vi godt vidste i forvejen. Nemlig, at der er rigtig god økonomisk fornuft i at tænke i merværdi i klimatilpasningen, og at samarbejder mellem forsyningsselskaberne og kommunerne skal udvikles. Sådan at silotænkningen erstattes af tætte samarbejder med sans for nye, tværgående løsninger.

Og med dokumentation, der viser besparelser på op til 30 mio. kr., som er det, de har opnået i Gladsaxe, så burde argumenterne fremstå glasklare. 

I Gladsaxe er de mange penge sparet, fordi forsyningsselskabet Nordvand har allieret sig med kommunen og erstattet det traditionelle underjordiske regnvandsbassin med en regnvandsopsamling over jorden. Derved bliver klimatilpasning samtidig et nyt attraktivt byrum, som kommer byens borgere til gode – også når det ikke regner.

Budskabet om, at der er penge at spare, er også et budskab om, at vi bør holde et højt tempo på det her område. Som samfund kan vi ikke tillade os at udsætte vigtige anlægsbeslutninger i en situation, hvor hver storm og hvert skybryd udgør en trussel mod meget store samfundsværdier. Og så har jeg endda ikke nævnt de personlige tragedier, der ofte også følger efter, når regnen kommer i meget store mængder.

Behov for lederskab

Ovenstående leder mig til den anden pointe fra konferencen, som jeg vil fremhæve her: behovet for lederskab.

For selv om der måske er mange penge at spare ved at lave smarte klimatilpasningsprojekter i tætte samarbejder mellem forsyning og kommune, så er det også meget krævende, fordi det kræver nye måder at samarbejde på. 

Det koster mandetimer. Ofte ganske mange mandetimer, men gevinsterne er så derefter.

Det er vores erfaring i Realdania, hvor vi har arbejdet fokuseret med klimatilpasning gennem 4-5 år, at hvis kommunerne og forsyningsselskaberne ikke afsætter de nødvendige ressourcer, sander de gode ideer til. 

Kommunal- og forsyningscheferne har derfor en vigtig opgave i at holde kursen. Når de daglige opgaver ellers nemt gør det svært at afse den eller de ekstra medarbejderne, der skal til, når man bevæger sig uden for allerede velkendte og velafprøvede arbejdsmetoder.

VANDPLUS

Derfor er det også mit håb, at VANDPLUS-kampagnen kan være en del af det fundament, som kommunal- og forsyningscheferne kan stå på, når de skal klimatilpasse. Det er i hvert fald et  erklæret mål, at vi har ønsket at skabe et konkret erfaringsgrundlag.

Og nu er vi så langt, at der er dokumentationen for den økonomiske fornuft. Samtidig har vi fået mange erfaringer og ideer til nye måder at gøre ting på. 

VANDPLUS er i det hele taget en interessant kampagne, fordi samarbejdet også involverer Lokale og Anlægsfonden og Naturstyrelsen. Det er Naturstyrelsen, som varetager de juridiske rammevilkår, som vi alle opererer under. På den måde er VANDPLUS ikke kun med til at inspirere til de måder, som vi arbejder med klimatilpasninger på, men kan også være med til at give input til den lovgivning, som skal understøtte den fælles indsats.

VANDPLUS er et godt eksempel på værdien af at løse problemstillinger i samarbejder på tværs af mange sektorer. Sammen kan vi løse problemstillinger, vi ikke kan løse alene.

Om et års tid afholdes endnu en VANDPLUS-konference. Interesserede kan holde sig orienteret gennem kampagnens nyhedsbrev

Læs mere om de foreløbige konklusioner fra de fire VANDPLUS-projekter her:

Gladsaxe

Viborg

Frederiksberg

Solrød

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Regnen kommer – vi skal finde nye løsninger Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger