NB – Nygård bemærker Jesper Nygård blogger om det byggede miljø, filantropien og foreningsdanmark

Kommunerne er en vigtig partner i at få nedbragt radon i vores boliger

Af Jesper Nygård, onsdag den 25. januar 2017 kl. 07.00

Det kan være svært at tage noget alvorligt, som man hverken kan se, høre, mærke eller dufte. Måske netop derfor er radon noget, som ikke er særlig kendt, til trods for at den radioaktive gas ifølge sundhedsmyndighederne og Verdensorganisationen WHO er medvirkende årsag til 300 tilfælde af lungekræft alene i Danmark hvert år.

Radon er en radioaktiv luftart, som stammer fra det naturligt forekommende grundstof radium, der bl.a. findes i undergrunden. Radon er i stand til at trænge ind i boligen fra jorden under og omkring huset. Da radon udsender radioaktive stråler, kan det ved indånding give skader på levende celler i luftveje og lunger. 

I 2001 foretog sundhedsmyndighederne en kortlægning af radon i Danmark baseret på målinger fra 1995. Siden har myndighederne gjort forskellige tiltag og har f.eks. skærpet bygningsreglementets krav til radonsikring og kørt OBS-kampagner. Men i Realdania vurderede vi, at der var behov for at øge kendskabet til radon blandt husejerne. Derfor besluttede vi i 2015 at iværksætte en treårig indsats med det for øje. Som en del af kampagnen lancerede vi sammen med vores datterselskab Bolius sitet www.radonfrithjem.dk, hvor man både kan få mere viden om radon og mulighed for at bestille de målere, der kan afsløre, om man har for meget radon i hjemmet.

For at få flest mulige til at måle, og dermed give samfundet den bedste viden om mængden af radon i danske boliger, har vi fra start samarbejdet med flere kommuner om at udbrede kendskabet til kampagnen. Det er sket ved, at kommunen enten har udsendt e-Boks-brev eller en brochure til husejere med information om radon og en opfordring til at måle. Vi har valgt at henvende os til de kommuner, som ifølge kortlægningen fra 2001 har mest radon i undergrunden.

Baseret på første målesæson fra oktober 2015 til marts 2016 og nu her midtvejs i anden målesæson kan vi konstatere, at nok gør vores ganske omfattende kampagne med tv-spots, dagblads- og onlineannoncering, at et pænt antal boligejere besøger vores site og bestiller en test. Men det er, når vi samarbejder med kommunerne, at der for alvor sker noget. Deres e-Boks breve har i den grad øget boligejernes opmærksomhed på radon.

Og samarbejdet med kommunerne har være godt. Selvfølgelig har nogle af dem haft deres overvejelser, hvor det især har handlet om, hvordan borgerne ville reagere på henvendelsen om den mulige radontrussel. Og om hvor mange borgerhenvendelser, en kampagne ville medføre, om man havde ressourcerne til at besvare henvendelserne i det tempo, de kom ind. Bekymringerne er dog blevet gjort til skamme, og kun få har henvendt sig til kommunen på baggrund af henvendelsen, og kun i enkelte tilfælde har reaktionen været negativ.

Det opfatter jeg som et udtryk for, at boligejere gerne vil informeres, når noget har væsentlighed. Også selv om det i sagen med radon i første omgang kan skabe lidt utryghed og ubekvem viden omkring en problemstilling, man måske ikke kendte til på forhånd.

Indtil videre har vi gennemført samarbejder med blandt andre Bornholms Regionskommune samt Aarhus, Randers, Middelfart, Svendborg og Vordingborg kommuner. Resultatet er entydigt. I eksempelvis Aarhus Kommune er flere end 1.800 boligejere lige nu ved at måle for radon. Sidste sæson, hvor vi kørte kampagnen uden et samarbejde med Aarhus Kommune, målte kun 155 boligejere.

Målet med kampagnen er flersidigt: Dels vil vi med en stor oplysningsindsats nå bredt ud i Danmark, så flere danskere kender til radon. Dels ønsker vi at hjælpe den enkelte boligejer til at få målt sit radonniveau og gør noget ved det, hvis det viser sig, at de har for meget. Derudover går en stor del af kampagnen på at klæde rådgivnings- og byggebranchen bedre på med viden om radon og radonløsninger. Vi har bl.a. sammen med Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut etableret en videreuddannelse af rådgivere om radon, således at boligejere med for meget radon kan få den rigtige hjælp og vejledning. Den sidste del, hvor vi går ind og understøtter flere led i ’fødekæden’ er noget af det, der adskiller vores radonkampagne fra mange andre oplysningskampagner. Og noget af det, der er med til at sikre en langsigtet effekt af indsatsen.

Endelig ønsker vi at indsamle viden fra kampagnen, som vi vil stille til rådighed for den nationale radonhandlingsplan, som Staten er på vej til at iværksætte. En plan som EU har pålagt alle medlemslande at lave og have klar inden februar 2018. De data, kampagnen kaster af sig, vil vi naturligvis også gerne dele med forskere, sundhedsmyndigheder og ikke mindst kommunerne. 

Jeg håber derfor, at mange flere kommuner har lyst til at samarbejde med Realdania, når vi starter kampagnens tredje og sidste målesæson i efteråret 2017. Fordelene står næsten i kø: Boligejerne kan få klarhed over deres radonniveau, kommunerne kan få overblik over mængden af radon i netop deres område, og på nationalt plan får vi en meget større viden om radon i danske boliger, end vi hidtil har haft. I sidste ende handler det om, at færre bliver syge som en konsekvens af radon – og det er jo ikke nogen ringe gevinst.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunerne er en vigtig partner i at få nedbragt radon i vores boliger Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger