Friheden duer til alt godt Jens-Kristian Lütken blogger om hvordan den offentlige sektor kan køre længere på literen

Folkeskolen skal blive bedre til de dygtigste elever, men regeringen gør det modsatte

Af Jens-Kristian Lütken, tirsdag den 28. januar 2020 kl. 08.00

I slutningen af 2019 valgte regeringen med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen at nedlægge den særlige Talentenhed, som var målrettet højtbegavede elever i folkeskolen. Det er tydeligt, at der er tale om en meget ideologisk beslutning at Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil spare 65 mio. kr. på en pulje, som ellers ville kunne gøre en forskel i forhold til de dygtigste elever i folkeskolen. Pengene skal i stedet bruges på at løfte folkeskolen generelt hedder det fra ministeren. Ærligt talt det får man ikke meget løft for. 

Mange tror fejlagtigt, at de klogeste elever har det nemt og nok skal klare sig. Men det er ikke rigtigt. Virkeligheden er, at mange højtbegavede elever døjer med dårlig trivsel. Det er vores opgave at sørge for, at folkeskolen også giver dem udfordringer og mulighed for at bruge deres talent uden at de føler sig anderledes og udenfor.

Det er faktisk ikke nogen nem opgave og derfor kræver det en særlig indsats. En indsats som regeringen nu ligger i graven allerede inden den var kommet op at flyve.

Nogle af de initiativer man kunne tage overfor denne gruppe er eksempelvis mere niveaudelt undervisning, brobygning til ungdomsuddannelserne eller spændende gæstelærere fra universitetet. Der er mange muligheder, men det kræver finansiering og rum til erfaringsudveksling.

Folkeskolen er først for alvor stærk, når den kan rumme alle elever. Det er derfor trist, at der ikke er nogen ambition om at rumme de elever som er ekstraordinært fagligt stærke.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Folkeskolen skal blive bedre til de dygtigste elever, men regeringen gør det modsatte Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger