Friheden duer til alt godt Jens-Kristian Lütken blogger om hvordan den offentlige sektor kan køre længere på literen

Biler på gule plader bør fritages for kommunale parkeringsgebyrer under coronakrisen

Af Jens-Kristian Lütken, onsdag den 18. marts 2020 kl. 08.00

Store dele af erhvervslivet er i øjeblikket under massivt pres som følge af coronakrisen. Der arbejdes for fuld tryk på nationalt plan og ude i kommunerne på tiltag, der kan mindske de økonomiske skader af krisen.

Regeringen præsenterede sammen med arbejdsmarkedets parter den 15. marts en hjælpepakke, der skal holde hånden under de virksomheder, der er hårdest ramt af coronakrisen.

Derudover har en række kommuner fremrykket deres betalinger af regninger for at give coronaramte virksomheder en likviditetsmæssig håndsrækning.  

Fra kommunal side skal vi gøre, hvad vi kan. Eksempelvis er det helt oplagt at biler på gule plader fritages for parkeringsafgift i denne kritiske tid.

Mange mindre virksomheder bliver økonomisk presset under krisen. Tiltaget kan være en håndsrækning til dem.

Beskedent, men dog et værktøj vi skal bruge. Selvom krisen ruller, er der jo stadig et vandrør, der springer eller et fyr, der ikke virker, og vi har brug for en blikkenslager eller VVS-installatør. For netop den målgruppe er gratis parkering en lille hjælp i en svær tid.   

Under alle omstændigheder vil det være helt omsonst, hvis vi midt under den største krise siden krigen fortsætter med at lade kommunale p-vagter lange p-bøder ud. Det er vigtigt at bevare normaliteten, men lige på det punkt kan vi godt undvære.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Biler på gule plader bør fritages for kommunale parkeringsgebyrer under coronakrisen Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger