Den økonomiske krise – som også velfærdssamfundets krise – stiller helt nye krav til godt lederskab – også i den offentlige sektor. Igennem de seneste 20 år er der sket en betydelig opkvalificering af offentlige ledere på alle planer, især med det seneste boost med diplomuddannelser for frontlederne som en konsekvens af kvalitetsreformen.
Frontlederne har i dag en selvstændig ledelsesidentitet og kvalitet som ansvarlige ledere af de kommunale virksomheder: Skoler, plejecentre, daginstitutioner, biblioteker, musikskoler, administration og mange flere.
Nu er kravene hurtigt skiftet i takt med en turbulent verdens tre hovedfordringer: Kriseøkonomi så langt øjet rækker, rekrutteringskrise om 5-10 år og en klimakrise på et noget længere sigt. Det kalder på en ny ledelsestænkning og en ny ledertype.
Den nye ledelsestænkning tager udgangspunkt i faldende økonomiske ressourcer og kravet om fornyelse. Vi får ikke vækst i den offentlige sektor i de kommende år. Vores vanetænkning er baseret på, at nye problemer løses ved flere penge.
Vanetænkningen er nu på vej til at blive afløst af et dogme, som er markedsstyrede virksomheders dagligdag: "Mere og bedre for mindre". Det kræver ledere, som er sociale nytænkere, som evner at omtænke den velfærdsservice, de er ansat til at skabe og levere.
Det indebærer også evnen til at se færre medarbejdere og billigere og bedre drift som et adelsmærke, involvering af brugere som en kvalitet, arbejdsdeling med den frivillige sektor som en selvfølgelighed – alt sammen i en friere kontekst, hvor forskellighed ikke er et problem, men en dyd.
Lederen skal være den sociale entreprenør, som ikke holder sig til stive regler og begrænsende overenskomster, men som tør eksperimentere og udvikle sin velfærdsservice. I dag forlanger vi af lederne, at de styrer deres økonomi, leder deres medarbejdere og driver og udvikler deres fag.
Nu og i fremtiden bliver den fjerde og afgørende kvalifikation at gå i spidsen for den innovation, som afgørende ændrer værdier og forudsætninger i forhold til dagens velfærdsproduktion. Der er mange eksempler på vellykket innovation.
Frederica Kommunes "Længst tid i eget liv", baseret på en rehabiliteringstankegang, er et godt aktuelt eksempel, som breder sig til alle kommuner.
På "Velfærdens Innovationsdag", arrangeret af Mandag Morgen, kunne man forleden se et væld af innovative løsninger, skabt i et tæt samarbejde mellem det offentlige og private nytænkende virksomheder.
Der er megen nytænkning på vej i hele den offentlige sektor – det syder og bobler af ider og ny virketrang, inspireret af nytænkende medarbejdere og ledere.
Det nye "mindset" handler mere om "next practice" end om "best practice". Evnen til at ændre adfærd hos medarbejderne og brugerne er afgørende ledelseskvalifikation. Det kræver stærke og markante ledere, som tør være sig selv og vise sig selv som ledere.
Ikke på den autoritære og hierarkiske måde, men ud fra et lederskab, der giver plads til kreativitet og selvstændighed for den enkelte medarbejder, uden frygt for at begå fejl eller for at tage chancher. Lykkes det, bliver de fremtidens helte.
De værste barrierer mod forandring findes mellem ørerne hos os alle. I den konkrete situation i vores dagligdag er modstanden mod forandring og reformer størst hos fagprofessionerne, de faglige organisationer og i det politiske system.
Vi må alle arbejde for at udvikle fremtidens lederhelte, og mon ikke den gryende kriseforståelse hos ledere og medarbejdere, i det politiske system og hos borgerne vil resultere i, at Danmarks innovationsevne igen vil sætte en ny historisk dagsorden. Håndboldherrerne har sat en ny standard. Vi har gjort det før, både i sportens verden og i Danmarkshistorien.