Skaksens analyser Jan Rose Skaksen blogger om den nyeste viden om, hvordan vi får en bedre og mere effektiv offentlig sektor

Vi skal lære af de gode eksempler

Af Jan Rose Skaksen, fredag den 21. juni 2013 kl. 09.00

Hvordan får vi en offentlig sektor, der leverer endnu bedre service end i dag? Det er et af de vigtige spørgsmål, som Produktivitetskommissionen skal komme med bud på. Kommissionen, hvor jeg også er medlem, kommer med en rapport i august om den offentlige sektor, men dele af denne rapport blev offentliggjort på Folkemødet på Bornholm.

Et vigtigt spørgsmål er naturligvis, hvordan vi får mere innovation i den offentlige sektor? Relateret til dette er, hvordan de rammer, den offentlige sektor styres og ledes under, kan forbedres – for eksempel gennem afbureaukratisering, regelforenkling og øget fleksibilitet til at gøre tingene på en ny måde. 

Rammerne er i høj grad et landspolitisk spørgsmål, men det er dog også vigtigt at indse, at selv inden for de givne rammer kan der være store uudnyttede muligheder for at gøre det bedre. Et godt udgangspunkt for at gøre det bedre er, at vi i højere grad systematisk lærer af de gode og dårlige erfaringer, der allerede findes i kommuner og regioner. Spørgsmålet er bare, hvordan vi får disse erfaringer frem i lyset på en anvendelig måde.

Et første vigtigt skridt kan være benchmarkinganalyser, hvor der laves systematiske sammenligninger på tværs af kommuner og regioner. KORA har for eksempel lavet en analyse for Produktivitetskommissionen, der viser, at der er et stort potentiale for at forbedre produktiviteten i kommunerne og dermed høste en effektiviseringsgevinst. En gevinst, der kan anvendes til endnu bedre service eller lavere skatter.  

KORAs analyse er lavet ved hjælp af en særlig variant af DEA-metoden, og metoden giver i princippet mulighed for at opnå en ret detaljeret viden om, hvordan den enkelte kommune skiller sig ud fra andre kommuner med hensyn til serviceniveau, omkostninger og produktivitet. Rapporten til Produktivitetskommissionen har ikke fokuseret på den enkelte kommune, men i stedet på effektiviseringspotentialet for kommunerne set under ét. Men metoden giver også mulighed for nyttig information til den enkelte kommune.

Benchmarkinganalyser er dog kun et første skridt i forhold til at kommuner og regioner lærer af hinanden. Det fulde udbytte opnås først, hvis en benchmarkinganalyse følges op af mere detaljerede analyser, der viser, hvad det så er, man gør forskelligt i kommunerne inden for de forskellige serviceområder. 

Et eksempel, der illustrerer dette, fremgår af en rapport, der for nylig blev udgivet i KORA omkring kommunernes rehabilitering af ældre medborgere. Det er et område, hvor der er høstet mange erfaringer i de senere år. De fleste kender Fredericia-modellen, men der har været mange andre initiativer i kommunerne. 

KORAs analyse viser, at næsten alle kommuner (92) nu tilbyder rehabilitering til ældre medborgere, men stort set hver kommune har sin egen model. Mange af disse initiativer er evalueret af kommunen, men der mangler en systematisk, ensartet evaluering. Ideelt set kan en sådan evaluering identificere den bedste model – men mere realistisk vil den kunne pege på fordele og ulemper ved de forskellige modeller. Det vil give et meget bedre beslutningsgrundlag i kommunerne for, hvilken model der foretrækkes i en konkret kommune.

Det er rigtig positivt, at der i kommunerne eksperimenteres med at levere service på nye måder. Men hvis vi skal have det fulde udbytte, bør alle have mulighed for at lære af erfaringerne – både de gode og de dårlige.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Vi skal lære af de gode eksempler Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger