Skaksens analyser Jan Rose Skaksen blogger om den nyeste viden om, hvordan vi får en bedre og mere effektiv offentlig sektor

Kvalitet i offentlige serviceydelser – ved vi, hvad det er?

Af Jan Rose Skaksen, tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.00

Den stramme styring af de offentlige udgifter har sikret, at velfærdsstaten med de nuværende serviceniveauer er finansieret. Men der er som udgangspunkt ikke plads til at øge kvalitetsniveauet i de offentlige serviceydelser i takt med, at kvaliteten i privatforbruget forbedres. Den offentlige sektor kan derfor med tiden blive opfattet som utidssvarende. Billedligt talt kan vi i private sammenhænge komme til at køre rundt i en smart bil årgang 2030, mens vi i offentlige sammenhænge kører rundt i en gammel model 2010. Dertil kommer, at der som udgangspunkt heller ikke er finansiering til nye muligheder – fx nye behandlingsmuligheder indenfor sundhedsområdet. 

Et vigtigt spørgsmål er således, hvad der kan gøres for at sikre, at der med den stramme økonomiske styring bliver plads til en tilfredsstillende kvalitetsudvikling på de mest prioriterede områder? Der er grundlæggende set tre muligheder. Den første er, at der findes flere penge – enten ved at øge skattetrykket eller ved at mindske overførselsindkomsterne. Den anden er at øge produktiviteten og dermed få mere for de samme penge. Og den tredje er en skarpere prioritering i forhold til, hvad den offentlige sektor skal levere af serviceydelser. Hvilken løsning, der vælges, er naturligvis et spørgsmål om politisk prioritering.

Ligegyldigt hvilken løsning man vælger, rejser spørgsmålet sig om, hvordan det reelt går med kvaliteten? For tiden er der stor opmærksomhed om at øge produktiviteten i den offentlige sektor, men der er også diskussioner om, hvorvidt en øget produktivitet reelt blot dækker over en lavere kvalitet. Det er derfor vigtigt, at vi gør os klart, hvordan vi i det hele taget måler kvalitet. Gode, informative målinger vil give os mulighed for at følge kvalitetsudviklingen over tid – og det vil give os mulighed for at sammenligne kvaliteten i forskellige dele af den offentlige sektor.

Traditionelt er niveauet af en offentlig serviceydelse blevet målt ved de ressourcer, der anvendes til at producere ydelsen. Dette er oplagt et forenklet mål, der ikke tager hensyn til, at der med de samme ressourcer kan produceres forskellige kvaliteter af en serviceydelse. 

Der er for tiden ret stor fokus på ”effekt” som mål for kvaliteten af en serviceydelse. Dvs. opnår man den ønskede effekt med en given indsats. I sundhedssektoren er en ønsket effekt at syge bliver raske, og i folkeskolen er der et ønske om, at eleverne bliver fagligt dygtige. Inden for beskæftigelsesområdet er målet, at de ledige kommer i beskæftigelse. Inden for ældrepleje kan et kvalitetsmål være, at de ældre rehabiliteres, så de i højere grad bliver selvhjulpne. 

Selv om der er udbredt enighed om, at disse effekter er ønskværdige, er der ikke enighed om, at det er de eneste vigtige dimensioner i forhold til kvalitet af offentlige serviceydelser. Inden for ældrepleje er det for eksempel ikke givet, at de ældre i alle tilfælde ønsker rehabilitering frem for en vedvarende hjælp. Derfor er der ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem øget rehabilitering og bedre kvalitet af ældreplejen. 

En forståelse af hvad kvalitet er, vil således altid i en eller anden grad være subjektiv og delvist også politisk defineret. Men der er brug for, at man i en bredere kreds bliver enige om meningsfulde kvalitetsmål for offentlige serviceydelser, så vi har mulighed for at følge kvalitetsudviklingen. Sådanne kvalitetsmål vil aldrig komme til at stå alene, men de vil være et godt udgangspunkt.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Kvalitet i offentlige serviceydelser – ved vi, hvad det er? Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger