Noget om noget Jan Henriksen blogger om ledelse, styring og læring.

Data er organisationens twitter – Sortér larmen fra og følg de rigtige

Af Jan Henriksen, mandag den 18. marts 2019 kl. 09.00

Telefonens skærm viser, at der er kommet en ny statusopdatering, et like, et retweet – der er ikke det, som jeg ikke kan blive forstyrret af. Som leder har jeg valgt at bruge Twitter som kanal til at bidrage og berige de faglige debatter, som berører mit arbejde. Det vil sige debatter om ledelse og den kommunale dagsorden. Jeg skal hilse og sige, at det går ikke stille af sig. I et forsøg på at holde fokus, kan jeg slå notifikationer fra eller endnu mere radikalt slette min twitterapp. Det giver mig ro, men det er ikke nyhedsstrømmen, men kun min adgang til et mulighedshav af information, som slettes. Jeg har nu ikke overblik over, om der er nogen der skriver om mig eller det som jeg beskæftiger mig med professionelt. Kort sagt, jeg mister ejerskab over fortællingen om mit job og min organisation. Den eneste vej frem er at stille skarpt på de dagsordner, som jeg vil eje og bidrage til. Det aktive valg af kilder og tilgang til fortællingen er den bedste vej til at håndtere de mange fortællinger, der er der ude. Jeg bestemmer selv, om det er et reaktivt ekkokammer, eller et sted jeg aktivt vælger, og dermed også muligheden for at berigtige og berige debatten.

Din kommune har også en informationskanal, som hele tiden skaber historier og fortællinger. Det er jeres datakilder. Der bliver produceret data om alt lige fra udgifter, mængder, omkostninger, demografi, karakterer, APV, MUS og referater fra møder, men hvad bruger vi dem til? Slår vi notifikationer fra og håber på det bedste? Det er nok den dårligste strategi. Det er nemlig med data som med Twitter, at hvis vi ikke selv benytter data aktivt, så vil andre bruge dem imod os. 

Ledelse bør handle om at bruge data som organisationens pulsmåler og blodtryksmåler. Det er ikke nok at lave kvartalsvise budgetopfølgninger eller en månedlig status på mængder. Nej, god brug af data handler om, at vi hele tiden har et indtryk af hvad der sker rundt i organisationen. Det handler om aktivt at vælge hvad der er vigtigt og ikke mindst evnen til at se sammenhænge i data. De kloge spørgsmål til data er det som gør forskellen, og ikke en hurtig reaktion på forandringer. Hvis elevernes karakterer i skolerne falder, er løsningen ikke nødvendigvis en ekstra faglig indsats. Andre data, som for eksempel trivsel, ændringer i udgifter til forebyggende tiltag og øget antal af skilsmisser blandt forældre til elever i udskolingen kan alle sammen give et større og mere nuanceret blik på fortællingen. Pointen er, at kilden til de data man kigger på ikke nødvendigvis alene fortæller om udfordringen i sin helhed. God data har en kvalitet, der både sikrer de nødvendige indsatser, men også sikrer at vi får stillet bedre og mere kvalificerede spørgsmål til vores omgivelser.

Min anbefaling er, at du som leder tager ejerskab af din organisations data og sætter fokus på de løsninger de påkalder, og ikke de bedømmelser de frister til. Tænd for de relevante notifikationer, flyt aktivt din opmærksomhed over på de rigtige data, og hold den så længe det er nødvendigt. Kort sagt: Ej fortællingen om din organisation, ellers er der andre der gør det. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Data er organisationens twitter – Sortér larmen fra og følg de rigtige Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger