Kompetencer til velfærd Hanne Bak Lumholt blogger om ledelse, kompetenceudvikling og velfærdsreformer

Digitalisering og professionsfaglighed

Af Hanne Bak Lumholt, mandag den 27. maj 2019 kl. 09.00

Medarbejderne og ledernes digitale kompetencer er et afgørende element for at fastholde den kommunale succes med digitalisering af velfærdsopgaverne.

Behovet for at arbejde systematisk og strategisk med de kommunale medarbejdere og lederes digitale kompetencer fremgår af Rambølls undersøgelse ”IT i Praksis®”. I undersøgelsen bliver top- og digitaliseringschefer i landets kommuner bl.a. spurgt om, hvordan det står til med medarbejdernes digitale kompetencer, og i hvor høj grad de arbejder strategisk med at udvikle medarbejdernes kompetencer. 

Desværre svarer kun 15 pct. af de kommunale chefer, at medarbejderne i høj eller meget høj grad besidder de digitale kompetencer, som kommunen har behov for. Og samtidig er det kun 17 pct. af cheferne, der giver udtryk for, at de i høj eller meget høj grad har en strategi for at udvikle disse kompetencer. 

Der er med andre ord brug for en målrettet indsats.

Men giver det overhovedet mening at tale om digitale kompetencer som noget adskilt fra professionsfaglige kompetencer? Svaret er NEJ.

For at vi også i fremtiden kan indløse digitaliseringsgevinster, er det vigtigt, at vi sammentænker digitale og professionsfaglige kompetencer. 

Og hvordan gør vi så det? Følgende tre indsatsområder er et bud:

1) Ledelse i et digitaliseringsperspektiv

Strategisk forandringsledelse er en central lederkompetence. I et digitaliseringsperspektiv handler det om at kunne anvende denne kompetence til at koble forretningsstrategi med digitaliseringstiltag og medarbejdernes behov for digitale kompetencer. Det handler om at kunne håndtere de hastige og radikale forandringer på en sådan måde, at ledere, medarbejdere og borgere kan følge med og finde mening i forandringerne.

De digitale teknologier rummer en række muligheder, udfordringer og risici. Ingen teknologianvendelse eller digitalisering er neutral. Som leder er det vigtigt at forstå, hvilke interesser der driver digitaliseringen. Hvad gør digitalisering ved kerneopgaven, organiseringen, fagfagligheden etc.? – og hvad betyder digitaliseringen for borgerne, virksomhederne og medarbejderne?

Digitaliseringen har potentialet til at styrke fagfagligheden og til at øge kvaliteten af de kommunale velfærdsydelser og -services, som medarbejderne hver dag leverer. Men det kræver god ledelse og mod til at prioritere tid til forandringerne og til praksisnær læring, træning og justering af arbejdsgange.

Ledelse af digitale forandringer bliver en central kompetence. De kommunale topledelser skal kunne sætte den rigtige retning, sikre tid og rammer til implementering og sikre de ledelsesmæssige kompetencer. Fagchefer og ledere skal stå for at implementere de digitale forandringer og høste gevinsterne.

Samspillet mellem strategi, digitalisering og professionsfaglighed er centralt. Den fortsatte succesfulde digitalisering lykkes kun, hvis den giver faglig og opgavemæssig mening. Medarbejderne og ledernes digitale kompetencer kommer først får alvor i spil, når de bliver en integreret del af professionsfagligheden og opgaveløsningen. 

2) Styrk Brugerkompetencer

Styrkede brugerkompetencer handler om korrekt, effektivt og hensigtsmæssigt at kunne anvende de programmer, digitale platforme og andet digitalt udstyr, der er nødvendige for at udføre kerneopgaven. For de medarbejdere, der har borger- og virksomhedskontakt, kan det desuden være vigtigt at kende de løsninger, som borgerne og virksomheder anvender. Hermed får medarbejderne et godt udgangspunkt for at forstå og afhjælpe potentielle problemer, som borgerne og virksomhederne oplever med digitaliseringen. Medarbejderne skal kunne rumme og tage del i den teknologiske forandring, håndtere kompleksitet og se de digitale muligheder fra forskellige perspektiver.

3) Fokus på data- og informationssikkerhed

Brugen af data har og får stadig større betydning i løsning af velfærdsopgaverne i den kommunale sektor. Kommunerne kommunikerer data på stadig flere kanaler og anvender data i stadig flere opgaveløsninger. Samtidig er kravene til borgernes samtykke og kontrol med brugen af data skærpet, og sanktionerne ved data- og sikkerhedsbrug er blevet hårdere. Det samme er truslen om ulovlig indtrængning i it-systemerne samt misbrug og ødelæggelse af data. Sikker omgang med data er centralt for borgernes tillid til kommunen som myndighed.
Kompetencer inden for data- og informationssikkerhed handler om viden og færdigheder til at anvende data og informationer sikkert, forsvarligt og lovligt. Viden og færdigheder gør det dog ikke alene, de er væsentlige for, at medarbejderne kan udvikle en permanent opmærksomhed på datasikkerhed i hverdagen. Data- og informationssikkerhed må ikke blive et ”projekt” eller noget, kommunen, forvaltningen eller afdelingen beskæftiger sig med en gang i mellem. Medarbejderne og lederne skal hele tiden være opmærksomme på datasikkerhed i løsning af velfærdsopgaverne.

I kommunerne er man godt i gang med at forholde sig til, hvad digitaliseringen kan og ikke mindst, hvad den enkelte kommune vil med digitaliseringen. Vi får brug for at udvikle kompetencer og sikre løbende udvikling af disse – det gælder både ift. ledere og medarbejdere - nye som erfarne. At komme i mål med den udfordring kræver nye læringsformer og stærke læringsfællesskaber mellem kommunerne og os fra uddannelsessektoren. En udfordring vi gerne tager op. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Digitalisering og professionsfaglighed Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger