Kompetencer til velfærd Hanne Bak Lumholt blogger om ledelse, kompetenceudvikling og velfærdsreformer

Borgerinddragelse forudsætter nye kompetencer

Af Hanne Bak Lumholt, torsdag den 23. marts 2017 kl. 09.00

Over hele landet er kommunerne i gang med at gentænke de centrale velfærdsområder og velfærdsløsninger. Temaet var også til debat på KL’s Kommunalpolitiske Topmøde i Aalborg i sidste uge.

Her var der politisk fokus på, at borgerinddragelse er en oplagt tilgang og et nyttigt redskab.

Borgerinddragelse kan aktivere det lokale demokrati og kan skabe større forståelse for de politiske beslutninger, men det kræver også specifikke kompetencer, nøje planlægning og grundig forventningsafstemning. 

Kommunerne har en lang tradition for at inddrage borgerne fx i forbindelse med høringer, skole- og brugerbestyrelser – og i disse år afprøver kommunerne nye former for § 17 stk. 4-udvalg, hvor borgere, erhvervsliv og andre interessenter bliver tildelt en central rolle.

I de inddragende processer er det vigtigt, at kommunerne på forhånd har forventningsafstemt, hvor meget eller hvor lidt direkte indflydelse borgerne har. Sker det ikke, vokser risikoen for utilfredse borgere.

Ofte finder den konkrete forventningsafstemning ikke sted hverken i byrådssalen eller i et af de stående udvalg, fordi størstedelen af borgerinddragelsen finder sted lokalt rundt om i de kommunale institutioner og i konkrete projekter.

Kommunernes mange fagprofessionelle – socialrådgiveren, sygeplejersken og skolelæreren – indtager en ny rolle, som kræver nye kvalifikationer, når de lokalt afstemmer forventningerne med borgerne og brugerne. 

Der er behov for, at kommunerne sikrer sig, at de fagprofessionelle har de fornødne kompetencer til at forestå den rette forventningsafstemning, når brugerne og borgerne bliver inddraget i såvel beslutningsproces som løsning af de kommunale velfærdsopgaver.

En vellykket proces med borgerinddragelse forudsætter svar på følgende: Hvordan varetager de fagprofessionelle forventningsafstemning og borgerinddragelse uden at miste faglighed, troværdighed eller autoritet? Hvilke proces-kompetence bør de fagprofessionelle som minimum besidde? Hvilken metode vil den enkelte kommune satse på, når den inddrager borgerne – Samskabelse, Styrket Borgerkontakt eller noget helt tredje?

Alle kommuner anvender i større eller mindre grad borgerinddragelse, men mange efterlyser redskaber og mere viden om, hvordan de kvalificerer de fagprofessionelle til at arbejde med det.

Borgerinddragelse er et bud på, hvordan kommunerne kan arbejde med en anden ressourcetænkning og med lokal værdiskabelse. Det handler om at tænke i løsninger sammen med borgerne i stedet for løsninger for borgerne.

I COK har vi derfor sat fokus på Samskabelse i flere af vores udbud. Fx er DOL-modulet ”Ledelse af aktivt medborgerskab” og samskabende processer et gennemgående element i vores proceskonsulentuddannelse.

COKs erfaring er, at succesfuld borgerinddragelse kræver en veltilrettelagt proces, hvor forventninger er omhyggeligt afstemte, og hvor kommunen har sikret sig, at de  fagprofessionelle besidder de fornødne kompetencer til at sikre, at borgerne og erhvervslivet kender præmisserne for deres deltagelse.

Det kan give politikere og embedsmænd ny viden om de områder, de dagligt regulerer, og borgerne vil påtage sig et endnu større medansvar for de kommunale beslutninger. En sand win-win-løsning.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Borgerinddragelse forudsætter nye kompetencer Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger