Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

Viden skal forbedre skolens praksis

Af Grethe Andersen, fredag den 9. oktober 2015 kl. 09.30

Når vi diskuterer evidens eller international forskning, så kommer argumentet ofte, at ’det er jo ikke dansk, det sker et helt andet sted i verden’ eller ’vi er anderledes i Danmark’. Men vi har faktisk særdeles god dansk forskning at trække på samt gode undersøgelser og evalueringer fra fx Danmarks Evalueringsinstitut, som bygger på forskning og viser, hvordan vi konkret kan forbedre praksis. Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når: 

  • eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer om deres resultater og indsats 
  • eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder sammen med andre 
  • eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter 
  • eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere 

Elevernes interesse og motivation går ikke forud, men sker i undervisningen. Stoffet skal give anledning til fascination og refleksion. Det lærte skal med understøttende undervisning anvendes i direkte forlængelse af læringssituationen med tydelige læringsmål. Udviklingen af undervisningen er omdrejningspunktet. I Aalborg udvikler vi sammen et didaktisk metoderepetoiere med prøvehandlinger og prototyper samtidig med at evidens stille og roligt bliver sorteret, delt og anvendt. Visionen er ”Noget at have det i”. Vi skal spille dagligdagens praksis med fagprofessionelles didaktiske og pædagogiske skøn op mod forskning om, hvad der virker samtidig med, at vi skal stille skarp på de resultater, vi vil nå. Målene er:

Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag

Alle har mod til at deltage i verden

Alle har en ven i skolen

Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende

Alle ansatte arbejder systematisk med vidensproduktion

Lærere og pædagoger i Aalborg kommune ses som læringsledere, der i samarbejde leder elevernes læring hen mod læringsmål. Undervisningen, læringsaktiviteter, faget, stoffet – er midler til at sikre, at hver enkelt elev, når de tilstræbte læringsmål. 

Hvad er det, der virker i forhold til at øge elevens læringsudbytte? Er der evidens? Hvor stor effekt har faktorerne på elevernes læringsudbytte? Danmarks Evalueringsinstitut – EVA har gennemgået udvalgt forskning i god og motiverende undervisning, og fem elementer går igen:

  • Skab et trygt og positivt læringsmiljø,
  • Sæt mål for elevernes læring
  • Skab muligheder for feedback i undervisningen
  • Inddrag eleverne
  • Varier undervisningen 

På den forskningsmæssige hitliste fremkommer følgende: Elevforventninger/selvrapportering, lærerens troværdighed, formativ evaluering, klassediskussion, lærertydelighed og feedback. Det er samtidigt vigtigt med tydelige mål, fælles for klassen samt vurderingskriterier, der er knyttet til såvel fælles mål, som elevens egne læringsmål. Det er en forudsætning for at eleverne kan vurdere sig selv. Eleven skal støttes i læringsstrategier og selvregulering. Elever skal lære at være bevidste om, hvor de befinder sig i forhold til målet for deres læring, og hvilken læringsstrategi de kan anvende for at komme videre i læreprocessen eller den konkrete opgaveløsning. Feedback synliggør at der sker en forståelse - ellers kommunikerer læreren i blinde. Undervisning er kommunikationer, der er optaget af at tilvejebringe forandringer – vel at mærke forandringer, der er til det bedre.

Det centrale er, at elevens stemme udvikler undervisningens kvalitet. Eleverne skal deltage aktivt så meget som muligt i forhold til at italesætte målene for den enkelte elevs succes, så de er transparente for eleven. Det handler om at skabe et læringsmiljø og en elev-kultur, hvor det er legitimt at give læreren information om, hvordan eleven opfatter undervisningen. Eleven skal derved lære at skelne mellem kvalitative bidrag og ævl.  Ligesom faglig feedback til eleven skal adskilles fra personlig ros. Elevens læringsudbytte bliver øget, og vi får mere effekt ud af de ressourcer, der sættes ind, når en lærerkultur professionelt kan håndtere elevfeedback.

Hattie argumenterer for, at feedback fra elev til lærer måske er den mest betydningsfulde form for feedback, da denne feedback relaterer til, hvad eleven har forstået, misforstået, hvornår de er engagerede, og hvornår de er uengagerede. Derved bliver læring – eller mangel på samme – synlig. Forskning peger desuden på, at de største effekter af feedback opstår, når indholdet er relevant, så modtageren har noget at arbejde videre ud fra, i modsætning til for eksempel en konkret belønning eller umotiveret ros, som flere studier har vist ikke er en virkningsfuld form for feedback

Peer-tutoring (elevformidling) er et værdifuld element i kooperativ læring. Disse effekter kommer blandt andet til udtryk gennem dynamikken i klassens dialog, elever, der hjælper hinanden, venskaber (alle har en ven i skolen), feedback samt det at gøre skolen til et rart sted at være. 

SFI’s forskningsrapport viser, at lærerens brug af konsekvens, ro i klassen og håndhævelse af aftaler har en positiv betydning for elevernes karakterer og særligt for ressourcesvage elever. Undersøgelsen viser endvidere, at der på højtpræsterende skoler er positive relationer mellem lærere og elever præget af tillid og respekt. Læringssamtaler, elev-feedback og eleven som medskaber af undervisningen er væsentlige elementer i udviklingen af et positivt læringsmiljø.

Med læringssamtaler giver eleverne informationer til læreren eksempelvis om, hvordan de virker på deres elevers medansvar for læring. Læreren må søge at forstå, om han er forstået fra simpel til kompleks forståelse hvor viden anvendes til nye problemstillinger og ses med kritiske øjne. Som pædagogisk procesleder og observatør får man et billede af kompleksiteten i lærerens orientering mod såvel faglige mål som sociale og relationelle mål. Læringsmålene skal være realiserbare for eleverne. Den eneste måde man kan afgøre, hvorvidt en elev har tilegnet sig en bestemt form for adfærd (lælringsmål) er at give dem mulighed for at vise det. Elevernes stemme bliver afgørende for justeringen, dermed foreligger en vigtig opgave i at danne eleverne til elevrollen.  

Vi skal blive dygtigere til at undersøge om alle elever har nået læringsmålene og bruge det til at forbedre undervisningen  med fokus på højere grad af fokus på faglige mål for elevernes læring, feedback til eleverne, bestræbelse på at inkludere alle elever, tydelighed i undervisningen, godt forhold mellem lærere og elever, godt klassemiljø, få forstyrrelser og kun lidt uro og engagerede elever.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Viden skal forbedre skolens praksis Felter med * skal udfyldes
 

Målstyring og snæversyn

Af:Niels Jakob - Den09.10.2015 kl. 20:44Anmeld kommentar

Det er ærgerligt, at fortalere for synlig læring og målstyret undervisning konsekvent reducerer skolens formål til læring og trivsel. Hvis det virkelig var skolens formål, kunne de antipædagogiske metoder måske være gode nok. Men det er heldigvis ikke skolens formål. Derfor bør man naturligvis undlade at styre efter læringsmål, og man bør lade være med at sætte grænser for elevernes udvikling.

Skriv hvad du søger